Fastelavn

Gammeldags fastelavnsboller med creme
På midten af hver firkant lægger I derefter en spsk. vaniljecremen. Stykkerne samles på midten mens du golder spidserne med en hånd. Mens du stadig holder fast så klemmer du sammenføjningerne sammen...
Se mere her
Gammeldags fastelavnsboller med marcipan remonce
Først tager I en lille gryde eller kasserolle og smelter smørret deri, hvorefter I hælder mælken i. Hæld blandingen op i en skål og mærk forsigtigt efter om den kun er lillefingervarm (37 grader C.). Når den er det, smuldrer I...
Se mere her
Glutenfrie fastelavnsboller
Når dejen er færdighævet rulles den ud til 40x50 cm. drys evt. lidt melmix på bordet. Dejen skæres ud i stykker på 13x13 cm. På midten af hver firkant lægger I derefter en spsk. med cremen og en teske med syltetøj, hvorefter I klemmer hjørnerne på firkanten sammen over fyldet...
Se mere her
Fastelavnsbollekage
Dejen rulles ud på et melet bord til rektangel på størrelse med bradepanden, vi bruger en bradepande på 33x38 cm. Bradepanden smøres og dejen lægges heri. Dækkes med et viskestykke og stilles til hævning i 50 minutter...
Se mere her
Semlor (Svenske Fastelavnsboller)
Skær marcipanen i små stykker, og læg dem i en skål. Skær trekantede låg af bollerne, og grav noget af indmaden ud med en teske. Mos indmad og marcipan sammen med en gaffel, og tilsæt mælken lidt ad gangen, indtil blandingen har en cremet konsistens. Fordel fyldet i bollerne...
Se mere her
Semlorwrap
Der lægges en stribe marcipanmasse på midten af pandekagerne, bagefter sprøjtes flødeskummet på hver side af marcipanmassen, dog ikke mere end at de stadig kan foldes til en wrap...
Se mere her
Hedeviger - Gammeldags Sønderjyske fastelavnsboller
Rul dejen ud på et let melet bord. Skær det resterende smør i tynde skiver med en ostehøvl og fordel dem på halvdelen af dejen, fold den anden halvdel over og rul ud i en aflang flade...
Se mere her
Fastelavnsboller af vandbakkelser
Sprøjt dejen ud på bageplade med sprøjtepose, eller sæt dejen på plade med to spiseskeer med god afstand. Bages ved 200 grader C. alm. ovn 30-40 minutter på midterste rille. Se ikke til kagerne de første 20 minutter...
Se mere her
Fastelavnsboller af Wienerdej
Den færdige dej rulles til ca 50x80 og skæres i firkanter på 10x10, hjørnerne foldes mod midten og bollen vendes om og lægges på bagepapir med samlingerne nedad. Bages ved 220 grader C alm. ovn i ca. 10 minutter. Bollerne afkøles...
Se mere her

Fastelavnen's historie

Navnet, fastelavn kommer fra det plattyske Fasteabend, der betyder fasteaften - aftenen før fasten begynder.
I den katolske tid skulle man rense og "spæge" sit legeme til den store påskehøjtid på samme måde som Jesus havde gjort , da han opholdt sig i ørkenen i 40 dage.
Derfor måtte man ikke spise kød i fyrre hverdage før Påskedag. Dog behøvede man ikke at faste om søndagen.

Fastelavn har været fejret i over tusind år.

Før påskefesten skulle man faste i 40 dage, og ugen før fasten holdt man så fastelavnsfest med masser af god mad, dans, udklædning og lege.

Fastelavn falder ikke på en bestemt dato, men altid 7 uger før påske. Det kan derfor kun være fastelavn mellem d. 1. februar og d. 7. marts.

Fastelavnsriset rummer megen symbolik.

Man mente, at slagene med riset var med til at sikre frugtbarhed, så det var især unge piger og barnløse, der blev pisket med grenbundter til fastelavn.
Når en ung mand mødte en ung pige på gaden, slog han hende med riset.
Det var også en udbredt skik blandt kærester at rise hinanden, og det var børnenes særlige ret ved fastelavn at piske de voksne vågne.
Prisen for risningen var altid en bolle - deraf kommer traditionen med fastelavnsboller.

Slå katten af tønden

At slå katten af tønden er til gengæld en tradition, der stadig holdes i hævd.
Det foregår stadig, dels i kvarterer og bebyggelser fastelavnssøndag, dels fastelavnsmandag i daginstitutionerne, og de fleste børn er også stadig udklædte.
I gammel tid var det anderledes barsk at slå katten af tønden, for af og til var der en rigtig levende kat inde i tønden.
Katten skulle helst være sort og den symboliserede de mørke kræfter i naturen og i een selv.
Denne stakkels kat, der blev anset for at være et ondt og djævelsk væsen, som var i ledtog med de onde magter, skulle være syndebuk og jages ud af landsbyen.
Nogle steder skulle katten endda dræbes, når den forvildet tumlede ud af den ituslåede tønde.
Det havde været en stor fornøjelse for børn og voksne at pine den arme kat.
Da den selv var ond, skulle den én gang om året mærke ondskaben på sin egen krop.