Hvide tirsdag

Pandekager, gammeldags
Pandekager, gammeldags
Bag pandekagerne lysebrune i smør på panden. Der bliver 8-12 pandekager alt efter pandens størrelse. 12 stk. med pande på 19 cm. i diameter...
Se mere her
Æggesøbe
Æggesøbe
Æggeblommer og sukker piskes hivde. Mel og mælk røres i. Øllen koges op, og når det bruser hældes æggeblandingen i, og koges med et øjeblik. Retten spises - søbes - med ske...
Se mere her
Bollemælk
Bollemælk
2 liter mælk varmes på komfuret, et par kanelstænger eller fintrevet citronskal tilsættes. Når mælken koger tilsættes Trilleboller - Brødboller...
Se mere her
Trilleboller - Brødboller
Trilleboller - Brødboller
Brødet afskorpes og rives på et rivejern. Dejen rørs sammen af brød, æg, mel, salt, sukker, kanel, smeltet fedtstof og så meget suppe at dejen bliver fast og sammenhængende...
Se mere her
Tirsdag efter fastelavn blev overalt kaldt hvide tirsdag. Den dag spiste man varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller -boller ("bollemælk"). Navnet, hvide tirsdag kommer af, at den dag brugte man hvidt mel. Til daglig bagte man jo med det mørke rugmel.

Først om onsdagen begyndte selve fasten. Der skulle alle møde op i kirken med aske i hår og ansigt. Skikken ændredes til, at præsten dyppede sin finger i asken og tegnede et kors i panden på hver enkelt kirkegænger, mens han mumlede: "Menneske, du er kun aske". Det skulle være med til at gøre menneskene ydmyge og fromme i fastetiden. Askekorset blev afskaffet ved reformationen, men navnet askeonsdag er bevaret.

Fastelavnsugens sidste dage blev blot kaldt for torsdag, fredag, lørdag i hvedebrødsugen. At disse dage ikke havde specielle navne kan skyldes, at den rigtige festtid nu var forbi.


I dag kendes dagen måske bedre som pandekagedagen.