Læg porchettaen i et ildfast fad og krydr med salt og peber.
Stik evt et par laurbærblade ned mellem sværene og stil fadet i en forvarmet ovn 180C. Steg porchettaen efter anvisningen på pakken.
Kartoflerne skylles, skæres i tynde skiver og lægges også i et ildfast fad. Rør piskefløde og mascarpone sammen med pesto, presset hvidløg og tørret persille. Krydr med salt og peber og hæld blandingen over kartoffelskiverne. Bag flødekartoflerne ved 180 °C i ca. 40 min. Når de er møre drysses der parmesanflager over og kartoflerne bager yderligere ca 5 min. eller indtil osten er gylden.
Skær æblerne i både og løget i tynde ringe. Damp løgene i balsamico i en lille gryde. Når de er møre tilsættes rørsukker, salt og peber.
Steg æblebådene gyldne ved svag varme i rosmarinolie og vend dem forsigtigt sammen med løgene. Lige inden servering drysses skåret basilikum over.