Start med at lave en opbagt sovs:
Smelt ca. 100 g smør i opvarmet gryde og kom herefter 1 spiseske mel hvedemel i. Rør godt rundt så det ikke brænder på eller klumper. Hæld da ca. 1/2 ltr. let- eller minimælk i, lidt ad gangen og kom herefter mozarellaen i, også lidt ad gangen. Nu er sovsen klar.
Steg nu på opvarmet pande squashstykkerne (også kaldt courgette)og chapignonerne til de er let brunede og kom det op i sovsen.
Steg nu baconen, og sæt pastaen over, således at det nogenlunde passer med at baconene bliver færdige samtidig med pastaen. Bland det hele sammen i en stor skål eller direkte i gryden og server evt. med hjemmebagt landbrød/italiensk brød eller bruchettaer med ost, tomat, rødløg og pesto.