Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice















































Tripas á Moda do Porto (kallun med kylling)

Tripas á Moda do Porto (kallun med kylling), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Blandet kød - Kallun

Oprindelsesland : Portugal

PortugalIndsendt :



Ingredienser:
750 g.kallun
500 g.kalveskank
2 tsk.salt
2.5 dl.tørrede hvide bønner
250 g.medisterpølse
125 g.skinke
1 kylling
2 store gulerødder
1 stort løg
3 spsk.fedt
2.5 dl.grofthakket løg
1 spsk.knust kommen
1 tsk.sort peber
1 laurbærblad
0.5 dl.persille
 
Opskrift:
Skær kallunet ud i firkanter og kom dem og kalveskanken i en gryde. Hæld så meget vand på, at det står ca. 5 cm. over kødet. Bring det i kog ved stærk varme. Læg låg på og lad det småkoge i ca. 2 timer, til det er mørt.

Kom bønnerne i 2 liter vand og bring det i kog. Efter 2 minutters kraftig kogning stilles gryden med låg til side i 1 time. Kog dem op igen og lad dem småkoge i ca. 1-1½ time, til de er møre, men ikke udkogte. Hæld vandet fra.

Læg pølse, skinke og kylling, der er delt i 6 stykker, i en gryde og hæld så meget vand ved, at det står over kødet. Bring det i kog ved stærk varme og skum det. Lad det småkoge 15 minutter, før skiveskårne gulerødder og løg kommes i. Efter ca. 15 minutters forløb, når kød og grønsager er møre, sis suppen fra. Lad den stå lidt, så fedtet kan skummes af. Tag skindet af kyllingestykkerne med en lille skarp kniv og skær kødet fra benene i tynde strimler på ca. 5 cm.´s længde. Stil grønsager, kød og bouillon til side.


Hæld vandet fra kallun og skank og skær kalvekødet fra benet i småstykker.

Smelt fedtet i en stor stegegryde. Kom løg, kommen og peber i og svits det under omrøring, til løgene er klare, men ikke brune. Tilsæt kallun, kalvekød, kylling, pølse, skinke, gulerødder, løgringe, bønner, laurbærblad og persille. Hæld 7 dl. af bouillonen på og bring det i kog. Lad det småkoge ca. 10 minutter under låg. Smag retten til, den skal have en gennemtrængende smag af kommen og peber.

Server løse ris til.


karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift:
2.5    (2 stemmer)

Opskriften er vist 10116 gange,
og udskrevet 165 gange.
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig

Kommentarer

  -  2010-11-21 17:06:11
Det er jo ikke den helt orginale opskrift. Jeg ved godt at det nok er svært at fremskaffe herhjemme men tripas er tyndtarmen fra en gris og den vigtigste indgrediens deri..?!