Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice



          Facebook         Instagram

          Pinterest         Twitter
















Græsk lammekølle II

Græsk lammekølle II, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammekølle

Oprindelsesland : Grækenland

GrækenlandIndsendt :


Græsk lammekølle II, billede 4 Græsk lammekølle II, billede 1 Græsk lammekølle II, billede 2 Græsk lammekølle II, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 lamme- eller bedekølle på ca. 2 kg.
3 fedhvidløg
1-2 tsk.tørret oregano
5-6 laurbærblade
1 dl.olivenolie
½ l.tør hvidvin
 saften af 2 citroner
2 citroner
 salt
 sort peber
1 kg.små kartofler
750 g.små løg
 


Opskrift:

Hvis fedtlaget på oversiden af køllen er meget tykt, bør det meste af det skæres væk. Køllen gnides først grundigt over det hele med de overskårne hvidløgsfed og derefter med oregano. Laurbærbladene brækkes i mindre stykker, og kødet spækkes hermed. Det vil sige, at man med en meget skarp kniv laver ganske små sprækker i kødet som laurbærstykkerne stikkes ind i.

Rør en marinade af olivenolie, hvidvin og citronsaft. Vask citronerne godt og skær dem i tynde skiver. Læg køllen i et dybt fad, dæk den med citronskiver, overhæld den med marinaden og lad den trække heri et køligt sted i 24 timer.
Køllen øses over med marinade mange gange i løbet af trækketiden.

Når køllen har marineret tilstrækkeligt længe, tages den op af marinaden, dryppes grundigt af og drysses med salt og peber, hvorefter den lægges i en bradepande eller et stort ovnfast fad.

Sæt køllen i en 225 grader C. alm. ovn og lad den brune i 30 minutter. Så dæmp varmen til 200 grader C. alm. ovn, de skrællede kartofler og de pillede løg lægges i fadet rundt om kødet og drysses let med salt, og det hele steger færdigt 1 time mere, hvis køllen skal være rigtig rosa, 1 time og 15 minutter hvis den kun skal være let rosa inde ved benet. Under stegningen overøses både kød og kartofler/løg hyppigt med marinaden (uden citronskiver).

Tips:

Alle stege bør hvile mindst 20 minutter, før de skæres for. Så fordeler kødsaften sig regelmæssigt og går ikke tabt ved udskæringen.




karakterer:

1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Bedømmelse af denne opskrift:
4    (21 stemmer)

Opskriften er vist 52618 gange,
og udskrevet 1850 gange.




Kommentar fra:


Kommentar:



(Kommentaren vil først blive synlig når den er læst og godkendt)


Kommentarer

Per  -  0000-00-00 00:00:00
Jeg satte citronskiverne fast med kødspyd så de ikke gled ned når jeg øste marinaden over, løgene blev lydt tørre i det første lag, men ellers var de dejligt møre, og så lavede jeg en opbagt sauce hvor jeg brugte lidt af marinaden til


Per  -  0000-00-00 00:00:00
Bruges der stege termometer skal dette vise ca 70 grader C inden stegen tages ud, herefter hviler stegen 20 minutter inden der skæres skiver af den