Kalkun, farseret

Kalkun, farseret, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalkun - Kalkun hel

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
4 kg.kalkun
 
 Fyld
500 g.hakket kalv og flæsk
250 g.champignoner
50 g.smør
2 skiverfranskbrød
2 dl.fløde
1 æble
1 skiveselleri
1 tsk.timian
1 tsk.merian
 salt
 peber
 smør
7.5 dl.bouillon
 
 Sauce
 stegesky
 fløde
 
 
Opskrift:
Begynd med fyldet. Rens champignoner og skær dem i skiver. Smelt smørret gyldent og rist champignonerne heri, til de er gyldne og sprøde. Afkøles. Bland det hakkede kød med halvdelen af champignonerne.

Udblød brødskiverne i halvdelen af fløden. Rør det i farsen. Rør resten af fløden i. Tilsæt reven æble og reven selleri og krydr med merian, timian, salt og peber. Lad farsen hvile 1 time.

Skyl og tør kalkunen. Krydr den indvendig med salt og peber og fyld den med farsen. Sy forneden med bomuldstråd eller luk med kødnåle.

Læg kalkunen med ryggen opad på risten over bradepanden. Krydr med salt og peber og fordel smør over ryggen. Hæld bouillon i bradepanden og sæt kalkunen i ovnen ved 175 grader (347 Fahr.) 1 time.

Vend kalkunen, krydr med salt og peber fordel smør over bryst og lår. Sæt kalkunen i ovnen igen med brystet opad og lad kalkunen stege 1½ -2 timer ved 175 grader (347 Fahr). Læg stanniol over, hvis kalkunen bliver for mørk. Prøv at stikke i låret. Er saften, der kommer ud klar, er kalkunen færdig.

Lad kalkunen hvile under et stykke stanniol 15 -20 minutter, før den skæres for.

Si stegeskyen ned i en gryde. Tilsæt fløde og resten af de ristede champignoner og bring det i kog. Jævn saucen let. Parter kalkunen på samme måde som gåsestegen Skær farsen i skiver.

Server kalkunen med brunede kartofler og rødkål





karakterer:
Opskriften er vist 17180 gange,
og udskrevet 1097 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.8    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2008-12-02 00:15:09
Rødkaalssalat lavet saadan : 1/2 rødkaal snittes i smalle snitter, dampes 3 minutter, svaler lidt af, tilsæt smaa æblestykker og appelsinsnitter, rør en dressing af appelsinsaft med timianhonning og hæld over og lad det trække et par timer.

  -   2007-01-15 15:40:58
nej ikke rødkål til kalkun, men en god waldorfsalat passer godt til de brunede kartofler er okay

  -   2006-12-15 20:58:00
Efter min mening skal man ikke servere rødkål til kalkun.