Bland mel, sukker og kardemomme sammen og tilsæt jævnligt mælken. Skil æggehviderne fra blommerne, tilsæt blommerne i dejen, og hviderne i en skål for sig selv. Stil dejen og hviderne i køleskabet, og lad det hvile i mindst 20 min. Smelt herefter smøret og bland det i dejen. Pisk æggehviderne let og skummende, og rør dem forsigtigt i dejen.
Varm vaffeljernet op med lidt fedtstof. Hæld dejen på midten af vaffeljernet, og lad dem bage til de er gyldenbrune.