Hjemmelavede frikadeller

Hjemmelavede frikadeller, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

FrokostRet : Frokost - Madpakke

Hovedingrediens : Svinekød - Hakket svinekød

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Olivia Wenya

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
500 g.hakket kalv- og flæskefars
1 løg ikke alt for stort, alternativt kan bruges purløg, eller porre.
1 æg (2 hvis de er små)
2-3 spsk.hvedemel
2-3 spsk.rasp
1 dl.mælk
1 tsk.groft salt
 Friskkværnet peber
 
Opskrift:
Hak løget fint, og bland det sammen med resten af ingredienserne i en skål. Rør kraftigt rundt med en ske i et par minutter til farsen begynder at samle sig. Har du god tid, så stil farsen til at hvile i køleskabet en times tid.

Så skal frikadellerne formes og steges. Tænd en stor pande på middel varme, og smid en klat smør og lidt olie på den. Når smørret er smeltet, så begynder du at forme frikadellerne, og lægge dem på panden.

De formes ved at tage en spiseske i den ene hånd, og tage en rimeligt stor skefuld på den, og så klaske (ikke for hårdt) den ind i håndfladen på den anden hånd. Så skraber du farsen af hånden igen, og gør dette nogle gange, indtil frikadellen begynder at blive lidt rund. Det kan godt blive nogle lidt deforme frikadeller i starten, men man lærer det hurtigt.


Start med at lægge den første frikadelle som på en urskive på klokken 12 yderst på panden, den næste til højre for, og fortsæt rundt til du når op til kl 12 igen. Gør detefter det samme i en cirkel indenfor, og gentag til du ikke har mere fars. Har du mere fars end pande, så må du lave flere frikadeller når de første er stegt færdige.

Når du har lagt alle frikadellerne på, så lader du dem stege et par minutter, og tjekker så om den første (kl 12) er ved at være brun nedenunder. Er den det, så begynder du at vende frikadellerne om, i samme række følge som du lagde dem på panden.


Steg dem ca. 5 minutter på den anden side, og så er de klar til at spise.

Serveringsforslag: Frikadeller med kogte kartofler og stuvet spidskål, eller til frokost på rugbrød med hjemmelavet rødkål.





Beskrivelse:
Se kokkens favoritopskrift på frikadeller

karakterer:
Opskriften er vist 25219 gange,
og udskrevet 229 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu