Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice



          Facebook         Instagram

          Pinterest         Twitter
















Vikingbøf gryde (den originale)

Vikingbøf gryde (den originale), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 10 

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Svinemørbrad i stykker

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Fryseegnet

Indsendt af : gg999

Indsendt :





Ingredienser:
3 kg.svinemørbrad (4kg til grovædere)
1.5 l.mælk
2.5 dl.piskefløde
250 g.smør +lidt ekstra til stegning af kød
200 g.hvedemel
3 fedhvidløg
4 store løg
40 g.karry (Det skal være Madras-karry)
30 g.paprika (brug rosenpaprika)
100 g.tomatpasta (ca afhængig af styrke)
 Whisky efter behov!
 Salt
 peber
 
 ..Og evt:
 Stegte friske champion
 Stegt bacontern
 Lidt cocktailpølser
 Pynt evt toppen med frisk persille
 


Opskrift:

Smør brunes i tykbundet gryde. Karry tilsættes og brunes til det ryger let.
Tilsæt paprika og lidt efter de finthakkede løg.
Når løgene er næsten møre tilsættes mel. - Det bages godt igennem.
Tilsæt så ret varmt mælk og bag det hele op, så det opnår en vællingkonsistens.
Tilsæt derefter tomatpasta, finthakkede hvidløg, fløde samt salt og peber.
Saucen holdes varm - evt i et vandbad. Det må under ingen omstændigheder koge igen!

Kødet befries for sener, flækkes på langs en 3-4 gange og skæres på tværs i passende strimler. (1x4cm)
Kødstrimlerne lynsteges i brunet smør - ikke for meget af gangen, så koger det jo, dit fjols. Kødet må kun steges, som du ville stege en engelske bøf. Altså ikke for meget kød på panden af gangen.
Det lynstegte kød væltes i den varme sauce, hvor det "hviler" mindst 20 minutter, så det afgiver smag til saucen Det må endelig ikke komme i kog. (man koger jo heller ikke en engelsk bøf efter stegning - men mindre man er et fjog :O )
Selvfølgelig skal retten på den anden side også holdes varm.
Til slut tilsættes whisky efter behag og bilstørrelse, men do har vel ingen bil! - din fattigrøv!!

Retten serveres med hjemmelavede pommes frites. Porre- og rødbedestrimler ristet i honning.
Tilsæt halsen rigelige mængder af godt Århusiansk Ceres-øl..

Tips:

Denne opskrift er et gammelt gulnet udklip fra Århus Stifttidende. Og er i følge oplysningerne den originale, som John "Dix" Lindhardt har formuleret. - Deraf den muntre tone ;) Tilføjelsen af Champion, bacontern, persille og cocktailpølser er min egen tilføjelse. Nyd den - det ER den originale. Forøvrigt bliver retten kun bedre af at trække til næste dag (Ja i køleskab!) - Gitte Gravesen




karakterer:

1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (22 stemmer)

Opskriften er vist 40437 gange,
og udskrevet 974 gange.




Kommentar fra:


Kommentar:



(Kommentaren vil først blive synlig når den er læst og godkendt)


Kommentarer

kendall  -  2018-06-18 18:28:57
Hvorhen er det bøf? 50 år siden retten "Vikingbøf" var lavet af bøf, ikke svinekød.


  -  2015-10-16 15:17:40
Hvad f..... skal alt det OMA margarine der står i opskriften bruges til.


gg999  -  2014-11-25 22:50:33
Lyder rimeligt rigtigt at retten nok bliver bedre med ketchup i stedet for tomatpasta. Og selvfølgelig kan man undlade whiskyen, men det er den der giver retten et pift, saa det vil jeg ikke anbefale. - Man smager sig frem til mængden..


LP  -  2012-10-31 17:57:39
den originale Vikingbøf gryde fra vijingbøghus er med oksemørbra


  -  2012-10-23 18:23:27
Der skal bruges ketchup i stedet for tomatpasta, hvis det skal være den helt rigtige gryde. (Min mor er blandt de lækre damer, som kokken i 70'erne ikke kunne lade være med at røbe opskriften overfor, så jeg ved det. :-D)


majakjellerup  -  2012-01-07 21:39:17
kom desværre til at brænde karryen på, men end ikke det kunne ikke ødelægge en skøn madoplevelse :) Har i sin tid brugt alle mine fødselsdage sammen med familien på Viking Bøfhus. Det var et glædeligt gensyn :) Men vil nu altså mene at halv portion er nok til 10 mennesker. Vi lavede ½ portion og spiste knap halvdelen (5 mennesker)... men så er der jo lækker mad til i morgen også :) Tak for opskriften


trillle  -  2011-11-13 12:19:45
Kan man undlade whiskyen? Og hvor meget skal der ca i, hvis ikke?


gg999  -  2011-03-04 14:15:09
Andet godt tilbehør er ris eller kartoffelmos, flutes..