Sej bagt i lag med aubergine

Sej bagt i lag med aubergine, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : TorskeFisk - Sej

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Lissi Petersen

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1 stor aubergine
2 spsk.olivenolie
1 tsk.revet citronskal
500 g.sejfilet uden skind og ben
 salt
6 tomater
1 spsk.vineddike
1 håndfuld frisk basilikum
100 g.feta
50 g.sorte oliven
 
 Tilbehør:
 Godt brød og tzatziki
 
Opskrift:
Skær auberginen i tynde skiver på den lange led, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med lidt olie. Brun auberginerne på begge sider under grillen i ovnen.

Læg et lag auberginer i en 1½ liters brødform foret med køkkenfilm.
Læg sejfileten oven på auberginerne, så den dækker. Skær evt. fileten til, så den passer. Drys med citronskal og salt. Læg resten af auberginerne oven på fisken.

Dæk med køkkenfilm, og læg fisken i pres, f.eks. ved at lægge en uåbnet liter mælk ovenpå. Lad fisken ligge i pres et par timer i køleskabet.

Vend fisken ud på et skærebræt, og skær den i 4 stykker med en meget skarp kniv.
Læg forsigtigt fisken i et ildfast fad, og bag 15 min. i ovnen ved 200 grader.

Tomatsalsa:
Skær tomaterne i små tern. Bland dem med 1 spsk olie, eddike, salt, peber og hakket basilikum.
Fordel tomatsalsaen rundt om den færdigbagte fisk, smuldr fetaost over, og drys med oliven.





karakterer:
Opskriften er vist 5519 gange,
og udskrevet 94 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu