Luksus Hjemmelavet Pizza (Koldhævet dej)
Hovedingrediens : Oksekød - Hakket oksekød Indsendt af : Poul Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Koldhævet dej:
Udblød gæren i det kolde vand, og ælt det sammen med resten af ingredienserne i minimum 5 min. Stil i køleskab og lad gerne stå i minimum 3 timer, men allerhelst natten over. Skal stå filmoverdækket, så tæt som muligt. Tag dejen ud ca.2 timer før pizzaen skal være færdig. Slå dejen ned - men ælt den ikke. Lad den stå lunt sted overdækket i ca. 1 time. Fordel dejen på bradepande og lad den efterhæve ca.½ time med tomatsaucen fordelt på dejen. Gerne oven på komfuret mens ovnen varmer. Tomatsauce: Skær tomater i 1/8 stykker og fjern det stykke hvor stilken har været. Hak løg og hvidløg fint. Varm en god olivenolie op i en mellemstørrelse gryde. Olien skal dække bunden af gryden. Hæld tomater, løg og hvidløg i og lad det simre under så lav varme at det lige koger, når tomaterne er blevet bløde. Kom friskkværnet peber, paprika og sukker i. Der må godt komme rigelig med friskkværnet peber i (jeg plejer at dreje 40-50gange på min peberkværn). Man kan evt. finthakke en halv rød chili, hvis man kan lide sin sauce stærk. Saucen skal nu simre uden låg i ca. 1 time til saucen er kogt ind og blevet godt koncentreret. Rør i den jævnligt. Marineret peberfrugter: Skær den røde og gule peberfrugt ud i strimler på ca. 1 cm tykkelse. Hæld rigelig med olivenolie på en pande og steg peberfrugterne møre ved middel til lav varme (ca.15min). Tilsæt hakket hvidløg og lad det stege 1-2minutter. Kom balsamicoen i og rør rundt og tilsæt sukker, og rør igen. Tag dem af panden. Kom nu hakken frisk basilikum oven på tomatsaucen og de marinerede peberfrugter, og derefter oksekødet, som små fladmaste kødstykker på 4-5cm i diameter. Kom salt på kødstykkerne, og kom herefter finthakket mozzarella ud over pizzaen. I ovnen med den på 225-250grader i ca. 20 min til osten er gyldenbrun. Tag ud og lad den hvile 5minutter inden du skærer den ud. Enjoy. Tips: Man fint skifte det hakkede oksekød ud med kødstrimler af fin kvalitet, eller måske noget kvalitets parmaskinke. Tomatsaucen kan også fint laves om formiddagen eller aftenen før, blot den gemmes i køleskab. Ved at koldhæve dejen får du på en gang en sprød og luftig velsmagende bund, som er langt mere interessant at spise. |
|
Opskriften er vist 97974 gange,
og udskrevet 1229 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 1.9 (100 stemmer) |
|
Kommentarer Poul - 2012-12-17 18:00:41 ja det kan man godt. Evt. bland lidt durummel i. Men det bliver bedst hvis man bruger rigtig "tipoOO" pizzamel. maria - 2012-10-20 16:28:39 kan man bruge alm mel i stedet for pizzamel? Søren - 2011-11-20 08:19:47 Rigtig lækker pizzabund, nok den bedste og jeg bruger den hver gang jeg skal lave pizza. Jeg plejer dog at give den 60-80gr fuldkorns hvedemel så den bliver en smule sundere og får lidt mere bid. |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne