Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice



          Facebook         Instagram

          Pinterest         Twitter
















Chicago-Style Deep Dish Pizza

Chicago-Style Deep Dish Pizza, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 3-4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Martin

Indsendt :





Ingredienser:
500 g.hvedemel
100 g.majsmel
3 1/3 dl.vand (lunkent)
1 dl.rapsolie
1 tsk.sukker
2.25 tsk.tørgær
 salt
 peber
 basilikum/oregano
 olivenolie
 
1.5 ds.hakket tomat
1 pk.pizzatopping (f.eks. pepperoni)
 revet ost
 


Opskrift:

Dag 1:
Bland vand, sukker, tørgær, hvedemel, majsmel og en tsk. salt sammen i en stor skål. Ælt dejen grundigt sammen et par minutter. Spæd rapsolien i og ælt igen, i fem til ti minutter, indtil dejen er smidig og fast. Den må gerne være våd men ikke klistret. Overdæk skålen med husholdningsfilm efterfulgt af et hviskestykke og stil den i køleskabet natten over.
Dag 2:
Tag dejen ud ca. en time før brug. I mellemtiden laves tomatsaucen.

Kom halvanden dåse hakkettomat i en gryde og varm op til kogepunktet. Smag til med salt, peber, basilikum og oregano og lad saucen simre ved lav varme under låg i et godt stykke tid. Rør i saucen jævnligt så den ikke brænder på.

Smør en ovnbradepande (bradepanden skal have høje kanter og være ca. 38x44 cm) eller en 15 inch deep dish med oliven olie og strøg lidt basilikum og oregano over hele overfladen. Rul dejen ud med en kagerulle og brug fingrene til at trække dejen op af kanterne. Fordel tomatsaucen på pizzabunden med en grydeske. Fordel herefter revet ost på tomatsaucen. Mængden af ost er efter behag. Fordel herefter din pizzatopping ovenpå osten. Krydder til sidst med lidt basilikum og oregano.

Pizzaen bages, midt i en forvarmet ovn, i 20 til 25 minutter ved 225 grader. Tag pizzaen op af bradepanden og lad den køle et par minutter efter bagning, inden du skærer den ud.
Velbekomme

Tips:

Bunden bliver meget kedelig dagen efter. Dette kan ordnes ved at varme pizzaen i ovnen ved 200 grader. Optøet: 10 minutter - Frossen: 20 minutter Så bliver bunden sprød igen.




karakterer:

1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Bedømmelse af denne opskrift:
4.1    (5 stemmer)

Opskriften er vist 10263 gange,
og udskrevet 104 gange.




Kommentar fra:


Kommentar:



(Kommentaren vil først blive synlig når den er læst og godkendt)


Kommentarer

Martin  -  2010-11-02 00:22:46
Det er faktisk bare majsmel jeg mente. Unifood Majsmel hedder det jeg har. Det mener jeg at have købt i Føtex. Men har før købt det ved grønthandleren. Ved ikke hvordan det ville blive med Durum eller Maizena.


Marianne van Gool  -  2008-10-15 19:52:17
Martin, en virkelig god opskrift! Jeg har længe søgt efter en grundopskrift, da jeg havde mistet min egen. Fremover bruger jeg din - supergod. Da jeg ikke vidste om "majsmel" var Meizena, brugte jeg durum.


Maja og Line  -  2008-07-13 16:52:45
den er vildt god har brugt den 7 gange. ::--))