Utro tigerrejer

Utro tigerrejer, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Rejer - Tigerrejer, rå

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Ask

Indsendt :



Ingredienser:
12-16 tigerrejer
12-16 kammuslinger
0.5 citron
2 dl.hvidvin
4-6 cl.cognac
4-6 cl.uzo eller pernod
2.5 dl.fløde
25 g.smør
1 mellemstort løg
1 fedhvidløg
250 g.champignoner
6 cherry tomater
 frisk salvie
 
Opskrift:
Steg rejer og muslinger i smøret på en varm pande (1-1 1/2 min.), tilsæt lidt citronsaft efter et halvt minut, flamber i cognacen. Tag rejerne og muslingerne af panden.

Sauter finthakket løg og hvidløg i ca 1 min. (må ikke branke). Tilsæt skivede champignoner, kvartede tomater og hvidvin og lad det koge lidt ind. Tilsæt fløden og lad det igen koge ind til den ønskede konsistens. Smag til med uzo salt og hvid peber.

Tilsæt rejer og muslinger og drys med finthakket salvie. server med frisk pasta.

Tips:

Hvis muslingerne er frosne, så gem "smelte vandet" og tilsæt det sammen med hvidvinen.


karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift:
4.9    (6 stemmer)

Opskriften er vist 29299 gange,
og udskrevet 544 gange.
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Ask  -  2012-12-26 12:05:38
VIGTIGT! Efter at jeg har lavet denne opskrift, har jeg lært en del om opdræt af tigerrejer, og er kommet frem til følgende: Brug ikke opdrættede tigerrejer! De er pumpet med antibiotika, pesticider og vækstfremmere. Dette er ikke blot usundt at spise, men har også katastrofale konsekvenser for miljøet. På verdensplan har vi mistet 50% (Thailand 80%) af vores mangroveskove på grund af rejeopdræt. Hvis du skal bruge store rejer, skal du sikre dig at de er fanget i havet, eller opdrættede økologisk. Alternativt kan der bruges store grønlandske rejer, jomfruhummer haler, kammuslinger, hummerstykker etc.

Ask  -  2010-09-11 08:18:42
Pernoden er en vigtig smagsgiver til retten. Hvis man ikke ønsker at anvende pernod, kan man tilsætte en stjerneanis sammen med hvidvinen (skal kasseres inden servering).

den lille husmor  -  2009-06-18 15:22:48
Har også testet retten.Citron blev erstattes med lime. Cognac og pernod blev erstattet med afkog fra rejeskaller og saft fra optøede kammuslinger. Olie i stedet for smør og forårsløg i stedet for løg. Servede retten for gæster, der synes det smagte fantastisk.

Mox og venner  -  2007-11-19 19:55:16
Vi har netop testet opskriften. Den er SUPER god, men vores kammuslinger var ca. 3 cm høje og 3 cm i diameter - og de skulle altså steges 10 min. Der blev efter vores mening også trængsel på panden, så vi måtte dele kammuslinger og tigerrejer op i 2 hold. Det er lidt stressende, hvis man skal lave retten til gæster. Vi har derfor testet, hvordan retten er ved opvarmning (f.ex. i microovn) - og den er stadigvæk super. 19-11-2007

von Carlsen og Lotsen  -  2007-09-30 18:49:11
Denne ret er ganske simpelt himmelsk. Selv om man er imod utroskab vil det være en synd ikke at prøve denne opskrift.