Juleand 02

Juleand 02, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : And - And hel

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 frisk and på 3-3½ kg
 salt
 peber
 æbler
 svesker
 vand/bouillon
 
Opskrift:
Rens anden, gnid den godt både ind- og udvendig med salt og peber og fyld den med æbler og svesker.

Læg anden med brystet nedad i brade­panden. Læg indmaden ved, hæld 3 dl vand/bouillon ved og sæt den i ovnen i en time ved 160 grader varmluft eller 170 grader over/undervarme.

Vend anden, læg den på risten i brade­panden, hæld mere væde ved og fortsæt stegningen yderligere to timer.

Dryp hver halve time og hæld mere væde ved, hvis nødvendigt. Tag anden ud af ovnen og sæt den til hvile mindst tre timer.

Hæld skyen i en smal plastbeholder og sæt den på køl. Alt dette kan gøres om formiddagen (evt. aftenen før.).

Parter anden og læg stykkerne på risten i bradepanden: Skær brysterne af langs med brystbenet og del dem i tre stykker hver. Skær vingerne af. Skær lårene af og del dem i over og underlår. Skær ryggen væk. Læg æbler og svesker samt indmad i bradepanden.

Anden er nu klar til at blive sat i en 200 grader varm ovn i 20 minutter og serveret.

Skrab fedtet af stegeskyen. Hæld skyen i en gryde og kog den ind med piske­fløde og eventuelt lidt ekstra ande­fond. Smag til med salt og peber og farv med lidt kulør. Sovsen er nu fær­dig og skal bare varmes før servering.

Tips:

- Et godt stykke af slagterens gode medister lagt i kanten af bradepanden de sidste 15 minutter af stegetiden smager pragtfuldt.

- Smid ikke andeskroget væk, men gem det til natmad eller dagen efter. Det sidste kød pilles af og spises med groft rugbrød med fedt.

- Smid derfor heller ikke andefedtet væk. Man kan også bruge lidt af det til at vende i rødkålen. Er anden meget fed, gemmes resten af andefedtet til Confit.

Flæskesteg/kamstegen gnides GODT med salt. Steges i ovn ved 200 grader over/undervarme i 1 time og 50 minut­ter. Skal stå i vand i bradepanden.

Ribbensteg/stegen gnides GODT med salt og steges 2 timer ved 200 grader over/undervarme. Skal ligeledes stå i vand, så der er noget at lave sovs af.





karakterer:
Opskriften er vist 10133 gange,
og udskrevet 381 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.6    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu