Tamales mexicanske fyldte majsblade

Tamales mexicanske fyldte majsblade, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 12 stk.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Oprindelsesland : Mexico

MexicoIndsendt :     

Ingredienser:
12 let tørrede blade fra majskolber
 
 Dej:
 Majskorn fra 2 majskolber
0.5 dl.vand
100 g.fint majsmel
0.5 lime Saft heraf
25 g.blødt smør
1 tsk.salt
1 tsk.sukker
 Frisk kværnet peber
 
 Bønnedip:
250 g.sorte bønner
1 løg istukket en nellike
3 fedhvidløg
2 tsk.chilipowder
1 lille stykke bacon
2 tsk.spidskommen
1 laurbærblad
 persillestilke timian og/eller bladselleritop
 
 Til kogning:
5 dl.vand
1 laurbærblad
1 tsk.spidskommen
 salt
 frisk kværnet peber
 
Opskrift:
Kom majskornene i en gryde med vand og lidt salt og kog vandet væk, ca. 2 min. Hak dem i en foodprocessor. Tilsæt majsmel, limesaft, smør, salt, sukker og peber og kør endnu 30 sek. i foodprocessoren. Dejen skal have konsistens som tyk havregrød. Udblød bønnerne i rigeligt vand 6 timer eller natten over. Bring bønnerne i kog i letsaltet vand, der lige dækker bønnerne. Fjern det skum, som danner sig og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad bønnerne koge for svagt blus i to timer eller til bønnerne er helt møre og begynder at knække. Fjern bacon og laurbærblad og mos bønnerne med kogevandet. Det kan gøres med en kartoffelmoser eller i en foodprocessor. Smag til med salt og peber. Sådan samles Tamales: Læg 1 stor skefuld dej midt på majsbladet og spred det lidt ud (ikke helt ud til kanterne). Lav en lille pølse af en lille skefuld bønnedip og læg det midt på dejen. Fold blad og dej om bønnedippen, så den bliver skjult i dejen. Luk bladet om dejen, som ville du pakke en lille gave ind. Bind evt. en snor om hver pakke. Læg tamales i en gryde i et lag (de kan evt. stå på højkant i en lille gryde) og dæk dem med vand og krydderier. Bring vandet i kog og kog dem under låg ca. 30 min. Spis dem, mens de er lune.

Tips:

Majsblade:
Vask de friske blade grundigt og læg dem til tørre på en bakke i en uges tid. Udblød bladene en times tid i lunkent vand, inden de skal bruges. Er man ”heldig” at få en gammel majskolbe, kan bladene være så bløde, at man kan bruge dem direkte.

Majsmelet skal være mel lavet af de hele majskerner og fintmalet. Majsstivelse og majsgryn (polenta) duer ikke til denne opskrift.

Bønnedippen kan også bruges som tilbehør til grillet kød eller til grønsagsstave og majschips.

Skal den spises kold, skal den krydres lidt ekstra og være mere lind.





karakterer:
Opskriften er vist 9528 gange,
og udskrevet 112 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu