Ovnen forvarmes til 180 grader. Pensl en 20 cm springform med smeltet smør eller beklæd den med bagepapir. Smør og sukker piskes lyst og skummende. Æggene tilsættes gradvist. Pisk godt mellem hver tilsætning. Til sidst tilsættes bananmos og vanillesukker. Dejen hældes over i en større skål.
Natronen opløses i mælken. Nu foldes sigtet hvedemel og bagepulver i dejen skiftevist med mælken, rør forsigtigt til dejen er jævn og glat.
Fyld dejen i formen og glat overfladen med en paletkniv. Bages i 1 time, eller til kagen er helt gennembagt og fast. Lad kagen hvile i formen i 10 min inden den vendes ud på en bagerist.
Smørcreme:
Pisk smør, flormelis og citronsaft grundigt med håndmixeren. Når cremen er blød og glat, smøres den ud på den afkølede kage. Pynt med ristede kokosflager.
Tips:
Til denne opskrift er det bedst at bruge meget modne bananer, de har den kraftigste smag. Kagen kan dekoreres med friske kokosspåner, hvid du foretrækker det.