Grillet kylling med kokos-chili sauce

Grillet kylling med kokos-chili sauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kylling - Kylling hel

Oprindelsesland : Asien

AsienKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1 god kylling på ca. 1200 gram
4 fed hvidløg
4 skalotteløg eller 1 løg
2-3 rød chilipeber
 evt.1 tsk. rejepasta
0.5 dl.olie
5 dl.kokosmælk
1 limefrugt
2 kaffir-lime blade eller laurbærblade
2 spsk.brunt sukker
 evt.1 stk. citrongræs
 salt
 peber
 
 Pynt:
1 rød chili
 
Opskrift:
Skær kyllingen i otte portionsstykker. Pil hvidløg og løg og skær dem i mindre stykker. Blend dem grynede med chilipebre og rejepasta. Rist blandingen i 2 spsk. olie i en sauterpande til det dufter - pas på at det ikke brænder på.

Vend kyllingen i pastaen og lad den tage farve på alle sider. Tilsæt kokosmælk, lidt af gangen, 1 spsk. limesaft, kaffir-lime blade og citrongræs, som er skåret i to længder og basket med en kødhammer eller siden af en tung kniv.

Rør omhyggeligt til at er blandet. Bring panden i kog, skru ned på lille blus og lad kyllingen koge småt i ca. 30 minutter. Rør et par gange undervejs.

Tag kødet op med en hulske og læg det i en bradepande. Pensl stykkerne med lidt olie og læg dem under grillen til de har god farve på begge sider.

Kog imens saucen ind og smag til med salt og peber. Anret kyllingen på et fad, hæld saucen over og pynt med røde chiliringe.

Server løse jasmin eller basmatiris til.

Kaffir-lime blade fås frosne eller tørrede i butikker med orientalsk udvalg. De giver en raffineret parfumeret smag til retten.





karakterer:
Opskriften er vist 20150 gange,
og udskrevet 398 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2013-02-10 18:26:55
Er i tvivl om, hvor den brune sukker skal bruges. Og hvis man ikke er vant til at tilberede denne type mad, kan det være rart med en kommentar om kornene i chilierne. Skal de med i retten? Hvad betyder det for smagen at udelade/medtage dem. Men ellers tak for dejlig mad

  -   2007-09-24 13:06:54
Hvor kommer den brune sukker ind i billedet?