Lammekølle a la familien Skovby

Lammekølle a la familien Skovby, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammekølle

Ukendt oprindelseslandKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1 lammekølle (ca. 1800 gram uden nøgleben)
 hele peberkorn
 hvidløg
 smør
1 citron
 
 Dyppesauce:
1 dl.olivenolie
70 g.Tomatpure, koncentreret
2 spsk.sojasauce
1 citron saft herfra
2 spsk.tørret oregano (eller merian)
 salt
 peber
75 g.smør
 
 Tilbehør:
2000 g.skrællede kartofler skåret i skiver
1-2 store løg skåret i skiver
1 ds.hakkede tomater
 
Opskrift:
Tag en lækker optøet lammekølle. Afvask køllen under den varme hane. Stik huller med en spids kniv jævnt fordelt over hele køllen. I hvert hul fyldes 2 - 3 hele peberkorn og ca. 1/2 fed hvidløg (skåret i 2 - 3 stykker). Spar ikke på huller + hvidløg. Efterhånden som hullerne fyldes, lukkes de med en klat smør. Giv køllen "bad" i frisk presset citronsaft af 1 hel citron og gnid den med 2 fed presset hvidløg. Anbring køllen i et stort ildfast fad i ovnen ved 200 grader. Giv køllen et kvarter på hver side. I mens at køllen bruner, tilberedes dyppesaucen:

Dyppesauce:
Ingredienserne til dyppesaucen blandes, og smages til med salt og peber. Anbring skålen på ovnen, således at den holdes varm. Rør under tiden rundt i den.

Skru ovnen ned til 180 grader, lad køllen stege i 3 kvarter på den ene side idet den smøres med dyppesauce hvert kvarter. Husk! Under hele processen skal der være lidt vædelse (lidt vand) ved køllen så den ikke bliver tør, dog ikke for meget.

I mens køllen steger, laves tilbehøret:

Tilbehør:
Efter 3 kvarter tages det ildfaste fad med køllen ud af ovnen. Hæld væden fra køllen tilbage i dyppesauceskålen.

Anbring nu køllen med den anden side opad på en ren stor bradepande. Anbring kartoflerne omkring køllen og drys dem med salt.

Kølle og kartofler dryppes med lidt vædelse fra dyppesauceskålen. Endelig ikke for meget, da kartoflerne ellers ikke for en gylden farve. Sæt bradepanden ind i den 180 grader varme ovn igen og giv det hele et kvarter. Efter det første kvarter drysses løgringene ud over kartoflerne. Det hele dryppes igen med dyppesauce. Efter yderligere et kvarter hældes de hakkede flåede tomater ud over kartoflerne med løgringene. Der dryppes en sidste gang med dyppesaucen. Der skal evt. lidt salt og peber ud over kartoflerne. (I alt 3 kvarter i ovnen med kølle, kartofler, løgringe og flåede tomater).

Stik i kartoflerne og i køllen for at se om de er færdige. Lad evt. det hele hvile i 10 - 15 min. inden servering ved at slukke for ovnen og ved at lukke ovnlågen lidt på klem.

Efter 2 timer i køkkenet med en duft af rene lækkerier, kan man næsten ikke vente til der må smages. Retten serveres ved at man sætter hele bradepanden ind på bordet og at gæsterne selv kan tage for sig.

Ekstra tilbehør:
En god Tzatziki, godt brød og en god salat





karakterer:
Opskriften er vist 18750 gange,
og udskrevet 754 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.1    (13 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2007-11-16 15:38:23
Bare perfekt!!!!