Lammekølle med esdragonsauce

Lammekølle med esdragonsauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 10 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammekølle

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
 En lammekølle ca. 2.5 kg.
4 fedhvidløg
 Salt
 peber
 Olivenolie
 Smør
 
 Garniture:
500 g.svampe
3 søde majskolber
4 skalotteløg
3 fedhvidløg
1 bdt.persille
 Smør
 
 Sauce:
3 skalotteløg
2.5 dl.balsamico
2.5 dl.rødvin
3.5 dl.piskefløde
1 bdt.estragon
 Salt
 peber
 Smør til sautering
 
Opskrift:
Køllen forberedes ved at ridse skindet og skære kødet fri fra benet ved ankelleddet, således at kødet ikke trækker sig sammen. Herefter gnides køllen med salt og peber og der stikkes ca. 4 fed hvidløg ind under skindet. Køllen brunes på panden i olivenolie og smør og steges i ovnen ved 180 grader i godt 2 timer. Majsene koges i letsaltet vand i ca. 20 minutter og selve kornene skæres fra. Svampene skæres i skiver og skalotteløgene og persillen hakkes fint. Det hele sauteres i smør sammen med de pressede hvidløg.

Til saucen hakkes skalotteløgene fint og sauteres og 2 ½ dl. balsamico tilsættes og koges op. Tilsæt derefter 2 ½ dl. rødvin og det hele koges ned til ca. halvdelen. Tilsæt 3 ½ dl. piskefløde og reducer til saucekonsistens. Til sidst krydres der med salt og peber og friskhakket estragon. Lammekøllen skæres ud og serveres sammen med benet på et stort fad omgivet af garnituren. Saucen serveres ved siden af. Som tilbehør kan der serveres kartoffelmos. For at lave en god kartoffelmos er det bedst at bage kartoflerne på en bund af groft salt. Derved trækkes saften ud af kartoflerne. Herefter tilberedes mosen på sædvanlig vis, og til sidst tilsættes eventuelt finthakkede sorte Nicoise oliven.





karakterer:
Opskriften er vist 7498 gange,
og udskrevet 214 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu