Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice

Fyldte hvidkålshoveder

Fyldte hvidkålshoveder, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kål - Hvidkål

Ukendt oprindelseslandIndsendt :



Ingredienser:
1 hvidkålshoved ca. 1½ kg
 
 Fars af:
1 lille løg
500 g.hakket svinekød
0.25 tsk.revet muskatnød
500 g.hakket kalv og flæsk
3 spsk.hvedemel
2-3 dl.mælk
1 stort æg
 salt
 peber
 
Opskrift:
De yderste blade tages af kålhovedet, og der skæres et låg af ved stokken. Kålen udhules med en lille kniv, til der er en skal tilbage på 2-3 cm´s tykkelse.

Ingredienserne til farsen kommes i en skål og røres sammen til en lind fars.

Farsen kommes i kålhovedet, men sørg for lidt ekstra plads, så den kan hæve under kogningen. Låget lægges på og dækkes med et par løse kålblade.

Kålhovedet bindes til med bomuldssnor, og det kommes i en gryde og dækkes med vand og koges, til farsen er gennemkogt, 2½-3 timer.

Kålhovedet tages op, låget tages af, og det fyldte kålhoved stilles på fadet med åbningen nedad.

Fyldt hvidkål serveres med smeltet smør og rugbrød.

Resten af kålen kan snittes og koges sammen med kålhovedet. Den tages op af suppen, vendes i lidt smør og smages til med peber og evt. revet muskatnød.


karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (4 stemmer)

Opskriften er vist 9250 gange,
og udskrevet 195 gange.
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig

Kommentarer

  -  2009-06-19 16:49:48
Smager også godt med kaperssauce.