Krybskyttegullasch

Krybskyttegullasch, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Vildsvin - Diverse vildsvin

Ukendt oprindelseslandKilde : Tviskloster

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
750 g.vildsvinekød af nakke eller bov uden ben
4 enebær
3 hel allehåndefrø
2 spsk.vineddike
10 dl.kærnemælk
100 g.røget flæsk
3 mellemstore løg
2 spsk.olie
0.5 tsk.friskkværnet sort peber
0.5 tsk.tørrede timian
1 strøget tsk. edelsüss paprika
2 tsk.Worcestershire sauce
4 dl.bouillon
2 strøgne spsk. hvedemel
1.25 dl.tør rødvin
 
Opskrift:
Skær kødet i forholdsvis store firkanter, som lægges i en skål. Knus enebærrene, bland dem med allehånde, vineddike og kærnemælk og hæld denne blanding over kødet, som marinerer natten over.

Så tages kødet op af marinaden og duppes tør. Flæsket skæres i små terninger. Varm olien i en stor gryde ( evt. i en trykkoger ) og smelt flæsketerningerne af i den varme olie. Kom så kød, løg, peber, timian, paprika, og Worcestershire sauce i gryden og lad det hele brune lidt under omrøring. Hæld bouillonen over, læg låg på gryden og lad gullaschen stå og snurre for middelvarme i godt og vel 60 min. (15 min. i trykkoger).

Rør melet ud i rødvinen, jævn saucen i denne blanding og smag den til med ca. 4 spsk. af den siede kærnemælksmarinade. Hertil passer: Kartoffelmos og / eller rosenkål. Dertil en kraftig rødvin eller øl.

Variation:
Foruden de øvrige ingredienser tilsættes 30 gr. tørrede skovsvampe, som har stået i blød natten over. Denne mængde svarer til ca. 300 gr. friske svampe. Tørrede svampe kan fås i visse vildtforretninger og specialforretninger, og de giver retten et ekstra pift.





karakterer:
Opskriften er vist 14468 gange,
og udskrevet 290 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.1    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu