Farsbrød med vildtsmag

Farsbrød med vildtsmag, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Farsret - Farsretter

Hovedingrediens : Blandet kød - Okse - Svinekød

Ukendt oprindelseslandKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2 kogte kolde kartofler
200 g.hakket oksekød
200 g.hakket flæskekød
2 dl.piskefløde
1 spsk.soya
1 tsk.salt
0.5 tsk.sort peber
8–10 knuste enebær
 smør
 
 Sauce:
 Kantareller
1 spsk.smør
 salt
 peber
2 spsk.hvedemel
4 dl.fløde
 
Opskrift:
Mos kartoflerne. Bland det hakkede kød med kartoflerne, piskefløde, soya og krydderier. Ælt farsen godt igennem.

Form farsen til et brød – som lægges i et smurt ovnfast fad. Pensl farsen med lidt smeltet smør og steg den herefter ca. 45 minutter ved 175 graders varme.

Lav saucen imens.
Klargør svampene (anvend eventuelt frosne svampe – eller kantareller på dåse). Svits kantarellerne i smør i en kasserolle. Krydr med salt og peber og drys melet over. Rør godt rundt og spæd til med fløde – eventuelt halvt vand – halvt fløde. Kog saucen op og lad den simre videre i 3 – 5 minutter.

Tag farsbrødet ud og skær det i skiver. Server saucen til – som tilbehør kan serveres kartofler og dampede haricots verts.





karakterer:
Opskriften er vist 22102 gange,
og udskrevet 502 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-12-02 09:52:13
Det er også det bedste farsbrød jeg nogensinde har lavet / fået! Helt enig med Susanne.

  -   2009-03-24 18:13:50
Det er det bedste farsbrød jeg nogensinde har lavet/fået. Det egner sig til både hverdag og fest.