Braiserede kalvehaler med peberfrugt

Braiserede kalvehaler med peberfrugt, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalvekød - Kalvehale

Ukendt oprindelseslandKilde : Kødbranchens Fællesråd

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2500 g.kalvehaler
 
2 gulerødder
1 porre
1 løg
1 spsk.tomatpure
5 hele peberkorn
3 kvistefrisk timian eller 2 tsk. tørret
3 spsk.vindruekerneolie til stegning
2 gule peberfrugter
 lidtmaizena til jævning
 
8 bagekartofler
1 dl.olivenolie
25 g.koldt smør
 reven parmesanost
 salt
 friskkværnet peber
1 lille bdt. persille
 
Opskrift:
Skræl gulerødder og løg. Fjern de yderste blade fra porren og vask den grundigt. Hak løget i store tern og skær gulerødder og porrer i ca 2 cm tykke skiver.

Varm så vindruekerneolien op i en rummelig stegegryde og brun kalvehalerne og grøntsagerne. Tilsæt tomatpure, peberkorn og timian og kom vand i gryden så det hele lige er dækket. Når indholdet koger, skummes urenheder af med en øse og der tilsættes 1 tsk. salt. Lad nu det hele stå og simre i 2½ time og skum et par gange undervejs.

Når tiden er gået, tages halerne op af gryden. Væden (fonden) hældes gennem en sigte over i en anden gryde. Lad fonden stå og koge ind i ca. 20 minutter til en kraftig konsistens, imens plukkes kødet af benene og anbringes i en rummelig skål.

Vask peberfrugterne, fjern stilk og kernerog skær peberfrugterne ud, først i ringepå ca 1 cm., dernæst skæres hver ring ud i 4 stykker. De ituskårne peberfrugter sauteres nu på en pande i lidt varm olie i ca. 3-4 minutter, hvorefter de blandes godt med kødet i skålen.

Pensl 4 portionsforme med lidt olie, har du ikke portionsforme, kan 1 bageform også bruges. Pres så kød/peberfrugtblandingen ned i formene/formen og stil dem til side.

Skræl bagekartoflerne, skær dem i 2-3 cm. tykke skiver og kog dem i en gryde med rigeligt vand i 15-20 minutter uden salt. Når de er møre, moses de med et piskeris eller en håndmikser sammen med smør og olivenolie. Smag mosen til med salt og peber. Hold mosen varm ved meget svag varme.

I en 180 grader varm ovn varmes formene med kød/peberfrugteblandingen i ca. 10 minutter. Imens varmes fonden/saucen op og jævnes evt. med lidt maizena. Formene tages uf af ovnen og vendes over på tallerkenerne eller et fad og serveres så med den gode sauce og kartoffelmosen. Kød og mos pyntes med lidt friskklippet persille, og der drysses med reven parmesanost efter smag og behag.





karakterer:
Opskriften er vist 23479 gange,
og udskrevet 540 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu