Kold kartoffelsalat
Hovedingrediens : Rodfrugter - Kartofler Oprindelsesland : Danmark Tilberedningstid : 30 minutter Indsendt : Red : |
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog |
|
Skyl kartoflerne og læg dem i en gryde med vand, som lige dækker. Kog op, skru ned for varmen og læg låg på. Kog til kartoflerne er møre - prøv med en lille spids kniv.
Hæld det kogende vand fra og brus kartoflerne over med koldt vand. Pil skrællen af og læg kartoflerne i en skål, der stilles koldt og tildækket. Rør mayonnaise sammen med creme fraiche, mælk og sennep. Pil løget, hak det fint og rør det i dressingen med klippet purløg. Hvis du bruger friske ærter skal de bare bælges. frosne ærter skal ikke optøes, de røres direkte i dressingen. Smag til med salt og peber. Skær de kolde kartofler i skiver og vend dem i dressingen. Lad salaten stå køligt og tildækket en halv times tid, så kartoflerne får smag af dressingen. Fyld salaten i en stor boks med låg og pynt den med små tomatsnitter og frisk karse og eller dild. Kartoffelsalaten er god til skovtursmad som pølser, små frikadeller og stegte kyllingelår. |
Kold kartoffelsalat opskrift - en klassiker på bordetKold, hjemmelavet kartoffelsalat er en af vores højt elskede sommerklassikere, som egner sig perfekt til grillmad, en god frikadelle, og meget andet - men hvor stammer denne lækre, cremede salat egentlig fra?Historien bag sommer kartoffelsalatDet er en ret, der efter sigende skulle have sin oprindelse fra Tyskland, og herfra have spredt sig til resten af Europa. Selve kartoflen har dog været på en længere rejse, inden den landede i Tyskland - og i den kolde sommersalat.Det var spanierne, der bragte kartoflen til Europa fra Sydamerika i den tro, at kartoflen var en trøffel. Italienerne var de første til at dyrke kartoflen, men uden held. Ordet kartoffel kommer også fra det italienske ord ‘tartufolo’, der betyder ‘trøffel’. Kartoflerne fik dog, trods sit navn, et dårligt ry gennem biblen, og blev set som foder til grisene. Det tog derfor lidt tid for kartoflen at vinde indpas på den europæiske madscene, men efter bønderne tog den til sig og begyndte at dyrke den, blev det for alvor en populær spise - og det kan vi prise os taknemmelige for, når vi i dag nyder en kold cremet salat på en lun sommeraften. FAQHvor meget kartoffelsalat pr. person?Du skal regne med ca. 250 g kartoffelsalat som tilbehør pr. person.Hvordan laver man kold kartoffelsalat?Skræl og kog kartoflerne møre, hvorefter det kogende vand hældes fra og de bruses over med koldt vand. Lad kartoflerne stå koldt mens du laver dressingen. Rør ingredienserne sammen og lad dressingen stå, mens du skærer kartoflerne i tern. Vend kartoffelternene i dressingen og lad salaten stå køligt og tildækket i minimum 30 min. Hæld salaten i en boks med låg og pynt den med små tomater og frisk karse, hvorefter den er klar til servering.Kan man fryse kartoffelsalat?Nej, kold kartoffelsalat egner sig ikke til fryseren. Du kan i stedet putte rester i køleskabet og spise dem dagen efter.Hvor meget kartoffelsalat pr. person til buffet?Der går ca. 250 g kartoffelsalat som tilbehør pr. person.Hvad kan man spise til kartoffelsalat?Grillmad egner sig perfekt til kartoffelsalat lige så vel som frikadeller eller kyllingekød. Prøv en omgang danske frikadeller, grillet oksemørbrad bøffer eller pikant kylling med den kolde salat. |
Opskriften er vist 1495352 gange,
og udskrevet 31229 gange. Bedømmelse af denne opskrift: 4.2 (228 stemmer) |
|
Kommentarer Peter - 2024-06-27 13:18:48 frikadeller med kartoffelsalat er en rigtig sommerspise Mette Rosenkvist - 2021-02-24 16:17:01 Særdeles god kartoffelsalat man kan med fordel selv justere smagsgivere Bryggeren på Møn 🇩🇰 - 2019-05-02 22:57:06 Denne kartoflersalat går man ikke fejl af , jeg bruger 3 fed hvidløg og ymer ellers hele opskriften. Til 4 personer . Frank - 2019-04-27 16:38:07 Alt for meget salt, det 1/2 er rigeligt Mette L. - 2018-06-17 13:00:42 Enig...for meget mayonnaise... Lidt mindre mayonnaise og lidt mere creme fraiche. Smag til med salt og evt peber. Paprika eller karry udgaven er også virkelig lækker. (Brug den som grundsmag og smag til med krydderier og fyld efter ønske) Connie Rytter - 2018-06-13 02:05:32 Rigtig dejlig smag. Blot bruger jeg sød fransk sennep og lidt citronsaft. I stedet for ærter hakker jeg frisk dild og kommer i hvilket min familie syntes godt om. Løg tilsætter jeg ikke så meget af, idet jeg pynter med friskhakker purløg og tomter.. Toria - 2017-06-21 20:43:53 Rigtig god kartoffel salat. Lavede denne til en afslutning og den var et MEGET stort hit. Brugte 1 tsk salt til kogning af kartoflerne og ½ tsk til dressingen. Tak for en rigtig god opskrift ;O) Jesper Glyrsø - 2016-08-06 17:30:15 Super nem & Smelter på tungen. Lidt paprika giver det sidste pift 👀 Foodie - 2016-03-26 09:07:34 Rigtigt god - men smag til med salt i stedet for at følge mængden i opskriften. Til 8 personer siger opskriften 3 tsk. salt... alt for meget. Brugte kun 1/2 tsk og det var rigeligt. Lasse Nielsen - 2015-08-25 15:04:07 Det er en god opskrift, dog vil jeg ikke anbefale 4 spsk mayonnaise da den bliver alt for vammel efter min mening, jeg brugte 500 gram cremefraiche i alt for at tynde den op tilsatte lidt ekstra sennep, salt, peber, også en spids sukker, Karoline - 2015-07-12 10:44:15 Det er det bedste dejligtkartoflersalat ;) god ide Purp - 2015-07-07 08:47:45 Personligt valgte jeg at bruge en del mindre løg end opskriften foreslog, og jeg syntes stadig det var lidt for meget. Medmindre man næsten blender løgene tygger man mere i løg end kartofler. Ellers en virkelig god opskrift. anonym - 2013-06-16 15:27:12 Super lækker, vi bruger kun denne opskrift! Køber aldrig færdig kartoffelsalat igen! Martin - 2012-06-20 19:14:20 1.5 tsk salt er ALT for meget. Det gør jeg aldrig igen. anonym - 2012-05-09 16:31:06 Den smager FANTASTISK når man putter æg i! Mums :-) Mutti - 2012-03-14 14:27:38 Holdbarheden er ca. 2 døgn i køleskabet - til gengæld er der ingen tilsætningsstoffer ;-) Nanna - 2010-09-08 09:15:49 Hvor længe kan den holde sig? alexandra - 2010-07-12 04:18:52 fantastisk kartoffelsalet, er lige flytte hjemmefra, så det her er min første kartoffelsalat på egen hånd.. må sige jeg er virkelig glad for resultatet, det bliver helt klart det der bliver spist mest af hos mig til sommmer.. den skaldede kok - 2010-07-08 16:31:05 PASSER PERFEKT TIL GRILL-MAD! :D nancy - 2010-07-01 16:05:03 Den er bare super lækker... Alle der har prøvet den, skal have opskriften.. : ) shaggy1980 - 2010-01-18 22:43:27 jeg laver den med feberfrugt i stedet det gør den bare super god og en gul peberfrugt pynter vildt flot i den J.E.J - 2009-08-11 15:33:54 Denne opskrift burde ligge under "S" for SUPER god kartoffelsalat, den er jo hamrende god! TOP karakter her fra. Den der fandt på denne opskrift, er GENIAL! Nøøøj hvor er den god, kan næsten ikke finde ord for det! Jeg undlod dog ærter, men kun fordi min kæreste ikke synes om ærter. Rasmus - 2009-07-31 21:27:34 Lækkert den er bestemt ikke kedelig den smager rigtig godt med nye kartoffeler :) Saro - 2009-07-09 13:31:43 Det var da en rigtig god opskrift, jeg tilføjede et bdt. radiser og 2 tsk. karry, så blev den bare super - til små lammefrikadeller og tomatsalat mmmmmm.. :D anonym - 2009-06-14 13:00:48 Rigtig god, men 200gram løg syntes jeg er lidt i overkanten. Næste gang vil jeg bruge rødløg istedet. og så måske en smule hvidløg i os :) Berit - 2009-06-09 15:38:33 Datteren siger den er PERFEKT - og så erf det sikkert rigtigt :-) Chris - 2008-08-02 01:03:16 ehm... Jeg kan godt lide opskriften, en jeg kommer kun det 1/4 mayo i. Kan det virkelig passe der skal så meget mayonaise i? Har endnu ikke prøvet med hjemmelavet mayo, men har prøvet med både alm. og light. uanset hvad bliver den utrolig fed og har en stærk eftersmag af mayonaisen.. Helle - 2008-06-25 12:25:47 Rigtig god. Jeg var lidt nervøs, da jeg prøvesmagte dressingen, hvor salt den var, men kartoflerne sugede det, så det blev helt perfekt. anonym - 2008-06-09 23:43:48 rigtig rigtig dejlig kartoffelsalat hedensted - 2008-05-06 13:56:29 den bedste kartoffel salat jeg nogen sinde har smagt og kommer til at smage. e rigtig lækker salat til grill maden 100000 ++++++++++++++ herfra jakob hansen - 2008-03-23 17:17:13 det smager rigtig godt, når man putter lidt bøge blade oven på det gør det lidt bedre Matte - 2008-01-25 11:13:05 Synes det smager rigigt godt. Synes dog at 1 tsk sennep er for meget. Brugte ca.1/4 i stedet. hanne46 - 2007-10-25 07:49:37 det er den bedste kartoffelsalat jeg har smagt intil nu. min familie er hel vild med den. tak carina - 2007-08-11 17:48:45 har brugt den flere gange nu, den er bare så god Miki - 2007-07-19 15:31:10 Den er rigtig god... Et 10 tal Rasmus L. - 2007-06-17 20:20:19 Den var rigtig god. Den skal jeg snart lave igen. Den smager dog endnu bedre med agurk og ketchup i. På forhånd tak jøregn - 2007-06-02 08:31:31 anvend sødsennep eller tilsæt lidt sukker, ellers ligner den min egen, er dog ikke vild med hvid peber, som giver en lidt mærkelig smag, sort smager bedre. Tilsæt evt peberfrugt gul eller rød. vivi jensen - 2007-01-26 12:52:30 Efter jeg har lavet kartoffelsalat på denne her måde - vil jeg aldrig lave det på anden måde. Det er en pragtfuld ret som begge mine sønner er vilde med. Marie L. - 2005-01-01 01:01:01 Nem og hurtig at lave. Rigtig god ;) Mia - 2005-01-01 01:01:01 udsøgt! rigigt sommeragtig. Kan stærkt anbefale dem, med og uden ærter. Peter Kjær - 2005-01-01 01:01:01 Den bliver rigtig god med 1 - 2 spsk. karry. Jeg laver salatten uden tomatter og ærter, så bliver den lidt mere klassisk. Denne opskrift har flere end 40 kommentarer
Se alle kommentarer her |
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider
Hvis du kun skal bruge liste med ingredienserne