Chokoladekage 03

Chokoladekage 03, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8 Pers.

Kager i formRet : Kager i form - Springformkage

Hovedingrediens : Diverse produkter - Diverse chokolade

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt af : Jette

Indsendt :      Red:


Ingredienser:
5 dl.smuttede mandler
3 appelsiner
150 g.mørk chokolade
1.5 spsk.stødt kanel
6 æggeblommer
1.5 dl.sukker
3 spsk.friskpresset appelsinsaft
3 spsk.orangelikør
 
 Til formen:
 smør
2-3 spsk.hvedemel
 
 Glasur:
165 g.god mørk chokolade grofthakket
1.5 spsk.Kakaopulver
1 spsk.lys sirup
175 g.usaltet smør
 
Opskrift:
Smør indersiden af en springform på 24 cm. I diameter. Mel formens indre ved at vende et par spiseskefulde hvedemel rundt og smid det overskydende væk.

Rist mandlerne i ovnen på en bageplade i 5-7 minutter ved ca. 200 grader eller indtil de er gyldne. Lad dem afkøle.

Vask appelsinerne grundigt, tør dem og skræl dem med en kartoffelskræller så kun skallen og ikke det hvide kommer med. Hak skallerne fint. Kør mandlerne igennem en mandelkværn eller hak dem. Hak også chokoladen fint. Bland mandler, chokolade, kanel og appelsinskal i en skål.

Pisk æggehviderne stive. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret. Bland de tørre ingredienser med appelsinsaften, 1/3 af æggehviderne og de piskede æggeblommer. Fold forsigtigt de resterende æggehvider i og hæld dejen i den smurte form. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader i 35-40 minutter.

Afkøl kagen i 10 minutter i formen. Løsn derefter formens kant, vend kagen og lad den køle helt af på en rist. Pensl kagen med orangelikør når den er kold.

Glasur:
Kom chokolade, kakaopulver, sirup og usaltet smør i en lille tykbundet gryde og varm forsigtigt blandingen op imens der piskes. Når glasuren er glat og homogen er den klar.

Sæt kagen på en rist med et stykke bagepapir under og hæld glasuren ud midt på kagen og lad den løbe jævnt ned ad siden på kagen. Brug en paletkniv til at glatte efter med. Lad kagen stå i 45 minutter. Fjern i mellemtiden eventuelt krummer fra glasuren på bagepapiret og skrab det hele op i gryden og varm det let op på ny, hvorefter proceduren gentages. Vent mindst 45 minutter før kagen serveres.


Beskrivelse:
Se kokkens favoritopskrift på Chokoladekage

karakterer:
Opskriften er vist 22105 gange,
og udskrevet 191 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.1    (21 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Per  -  2011-09-02 21:16:05
Mon ikke det skulle havde stået 6 æg i stedet for 6 æggeblommer?

mette  -  2011-09-01 17:02:46
hejsa. er lidt forvirret, i opskriften står der ikke noget om æggehvider, men i din arbejdsbeskrivelse skal man piske æggehviderne stive og vende dem i med blommer i sukkeret ???. hvad er så lige rigtigt.