Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice

Nøddepaneret kyllingefilet svøbt i savoykål med brie serveret med krydret flødesauce

Nøddepaneret kyllingefilet svøbt i savoykål med brie serveret med krydret flødesauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kylling - Kyllingefilet

Ukendt oprindelseslandIndsendt :



Ingredienser:
4 kyllingefileter uden skind
70-80 g.hasselnøddeflager
1 æg til panering
 rapsolie til stegning
 havsalt
 peberkværn
 
200 g.Brie eller Camenbert
1 Savoykål
 
 Sauce:
1 spsk.olie
¼ l.piskefløde
½ salatagurk
2-3 spsk.eddike
2 tsk.karry
2 tsk.estragon
1 stor spsk. sukker
 havsalt
 
1 kg.nye kartofler
 havsalt
 
1 ark bagepapir
 evt. cherrytomater til pynt
 havsalt
 peberkværn
 
Opskrift:
Kartofler
Kartoflerne skrubbes grundigt i koldt vand og kommes i en passende gryde. Hæld vand på til det lige præcis dækker kartoflerne, tilsæt 1-2 tsk. havsalt og kog dem i ca. 10-12 minutter eller til de er møre.

Savoykål
Skær rodspidsen af savoykålen og fjern de yderste blade. Herefter skæres bladene af styk for styk helt inde ved rodstokken. Bladene skylles i koldt vand og koges i 3-4 minutter i letsaltet vand. Når kålbladene er møre tages de op og lægges til afkøling på et skærebræt. Spred dem lidt ud – så går det hurtigere. Det skal gøres med lidt forsigtighed så bladene forbliver hele.

Kyllingefileter
Mens savoykålen koger, duppes kyllingefileterne tørre med køkkenrulle. Herefter vendes de i det sammenpiskede æg, hvorefter de paneres med i hasselnøddeflagerne. De panerede kyllingefileter steges i lidt rapsolie ved middelvarme i 2 x 2 minutter på hver side. Husk at krydre med havsalt og friskkværnet peber. Pas på, at nøddeflagerne ikke brænder på. Kyllingefileterne skal lige netop være gennemstegte, når de tages af panden.

Indpakning i savoykål
De gennemstegte kyllingefileter lægges på 1-2 blade af den kogte savoykål. Ovenpå kyllingefileten lægges en pæn skive Brie eller Camenbert. Læg yderligere 1-2 blade savoykål ovenpå og pak fileterne pænt ind – med forsigtighed – så kålbladene forbliver hele. ”Kålpakkerne” lægges på en bradepande belagt med bagepapir. Varm dem i ovnen ved 200 gr. C. i 5-8 minutter.

Krydret flødesauce
Sæt en pande med ca. 1 spsk. olie på komfuret og tænd for den – skru gerne helt op, hvis du er hurtig til at hakke en agurk . Hak en ½ salatagurk i fine tern og varm dem i olien i ca. 30 sekunder. Herefter tilsættes 2-3 spsk. eddike, 2 tsk. karry og 2 tsk. estragon. Blandingen koges op og der tilsættes 1 spsk. sukker og ¼ l- piskefløde. Saucen koger, til den opnår en passende konsistens og tilsmages til sidst med lidt havsalt. Anretning Anret kålpakkerne på et stort fad – evt. skåret i halve på skrå. Læg de kogte kartofler i en krans omkring kålpakkerne. æld en lille smule sauce over kålpakkerne og pynt evt. med cherrytomater - skåret i små både – ovenpå.


karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift:
3.1    (5 stemmer)

Opskriften er vist 10147 gange,
og udskrevet 383 gange.
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig

Kommentarer

  -  2010-09-18 16:10:47
Kan denne ret mon laves i forvejen og fryses undervejs?

Conny Larsen  -  2008-06-19 21:46:44
Opskriften lyder utrolig spændende, lige det med brie/camenbert, Og måske een der er lidt "lagret", og pakket ind i savoykål sammen med kyllingestykkerne, lyder rigtigt spændende og helt anderledes. Saucen er også en anderledes ny måde at lave den på. Den ret skal vi have på lørdag.

Marianne  -  0000-00-00 00:00:00
Denne her er så nem at lave, og imponerer ethvert selskab! Brug flødeost i stedet for brie, det kan alle lide.