Cheesecake - fantastisk skøn og cremet ostekage

Cheesecake - fantastisk skøn og cremet ostekage, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:
Pers. 12 Pers.
Kager i formRet : Kager i form - Cheesecake

Hovedingrediens : Oste - Flødeost

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er ikke fryseegnet

Indsendt af : Sarah30

Indsendt :      Red :
Cheesecake - fantastisk skøn og cremet ostekage, billede 4 Cheesecake - fantastisk skøn og cremet ostekage, billede 1 Cheesecake - fantastisk skøn og cremet ostekage, billede 2 Cheesecake - fantastisk skøn og cremet ostekage, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
100 gram Smør 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 14 gram
1 dl. 90 gram
200 gram Digestive kiks 1 Digestive kiks vejer ca. 12 gram.
   
400 gram Flødeost, naturel 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
250 gram Mascarpone Mascarpone er en mild, cremet friskost lavet af creme fraiche og fløde, har konsistens som creme fraiche 38%
5 dl. Piskefløde 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
1 Vaniljestang, kornene heraf Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud.
100 gram Flormelis 1 tsk. 3 gram
1 spsk. 8 gram
1 dl. 50 gram
0.5 Citron 1 citron vejer ca. 100 gram skrællet vægt.
4 Husblas, blade 1 blad husblas vejer ca. 1.7 gram,
   
  Pynt:
200 gram Ribsgele 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 15 gram
1 dl. 100 gram
   
Opskrift:
Pensel springformen (24 cm) med lidt olie.

Knus kiksene ( Jeg bruger en frysepose og kagerullen)

Smelt smørret i en gryde ved lav varme og hæld kiksekrummerne i og fordel massen i springformen, tryk den let sammen. Sæt den på køl.

Sæt husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.

Kom flødeost (vi bruger Philadelphia Original), mascarpone, flormelis og vanilje i skål og blend den til den er blank.

Pisk fløden til den er luftig og cremet og vend den sammen med flødeosten.

Husblasen knuges fri for væde og smeltes med citronsaften i en lille gryde.
Tilsæt husblassen i en tynd stråle ( Husk den ikke må være for varm eller cremen for kold)

Hæld massen ud over kiksebunden og glat overfladen.
Stil sæt kagen på køl til den er stiv. Mindst 4 timer.

Opvarm geleen ved svag varme i en gryde til den er let flydende og afkøl lidt. Så hældes den forsigtigt ud over kagen og tilbage i køleskabet til den er helt kold, gerne natten over.

Der kan pyntes med næsten alle slags gele og friske frugter

Tips:

I en springform på 24 cm. i diameter bliver kiksebunden ca. 1 cm tyk, og cremen ca. 4 cm. så ialt 5 cm.





Beskrivelse:

En skøn og cremet hjemmelavet cheesecake opskrift

Her får du opskriften på en nem cheesecake, som du kan overraske dine gæster med.

Den perfekte dessert

Ostekage lyder ved første indsigt ikke som noget, den almene borger vil spise, men har de senere år fået en høj plads på ranglisten.
Kagen er kendt for sin simple struktur, som oftest består af to lag. Det nederste lag består typisk af en blød kagebund eller af forskellige sorter af knuste kiks. Digestive og Oreo er specielt populære.
Det øverste lag består af selve ostecremen. Der er typisk tilsat en smagsgiver, såsom vanilje, citron eller chokolade. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for den perfekte cheesecake.

Hvor stammer ostekagen fra?

Mange tror, at cheesecake stammer fra USA, men det er forkert. Ostekagen har sine rødder langt tilbage i tiden. Faktisk skal vi helt tilbage til det gamle Grækenland. Her blev kagen ofte serveret i forbindelse med store arrangementer, heriblandt De Olympiske Lege.
I takt med Romerrigets overtagelse af Europa tilbage i tiden, blev ostekagen ligeledes spredt til Europa som en unik, populær og lækker spise.

Prøv en variant med frugt

De fleste har en tendens til at vælge en klassisk chokolade baseret variant. Dette kan i sig selv også være en kæmpe succes. Men hvorfor ikke prøve en variant med frugt, som giver et frisk pust. Du kan prøve at tilsætte passionsfrugt i din cheesecake. Her vil det være passende at lave en bund udelukkende på kagedej. Kombinationen af en svampet kagebund toppet med ostecreme tilsat passionsfrugt, giver en særdeles frisk smagsoplevelse.

karakterer:
Opskriften er vist 467847 gange,
og udskrevet 5805 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (106 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Energi:
KJ total 26907 (6406 kcal)
KJ pr. Pers. 2242 (533 kcal)
Vægt ialt 1806 gram
Vægt pr. Pers. 150 gram

Næringsindhold pr 100 gram
Energi 1489 KJ (354 kcal)
Protein 3.7 gram
Fedt 28.7 gram
Kulhydrat 21.8 gram



Næringsindhold, energi og energiprocenter
er beregnede
Lær mere her:
Kilde: Foodcomp

Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2022-04-25 17:56:43
Den kan i øvrigt godt fryses

  -   2020-08-03 23:00:49
Jeg kunne se at der var en der ikke havde fået svar på om den egner sig til frysning Er der min em der kan være behjælpelig med at svare på det? Og hvor lang tid skal den helst være på køl, inden servering? stå på køl, som minimum, inden spisning? På forhånd tak, Stine

  -   2020-07-16 09:16:53
Overraskende nem at lave, men vil helt sikkert anbefale at reducere flødeskumsmængden en del! Samt gange bunden med 1.5, da den ellers er meget tynd. Ellers en god opskrift!

  -   2019-07-13 21:21:15
Efter min mening alt for meget flødeskum...smagen kommer til at minde mere om ris ala mande end cheesecake. Enig i at bunden skal ganges op med halvanden, ellers er den for tynd i forhold til oste/flødemassen.

  -   2017-12-30 15:27:42
Ikke sikker på om jeg har overset noget for det gik stærkt. 1-2 og klar. Ostemassen smager lækkert så glæder mig til at smage det endelige resultat. Har dog lavet 1.5 gange bund og puttet en ekstra vanilje stang i.

  -   2016-04-24 22:32:17
Har lige lavet denne lækre cheesecake, og den blev fantastisk..! jeg brugte 250 g. mascapone og 200 g. philidelpia flødeost, og der blev MERE end rigelig ostemasse, hvorfor jeg nok ville halvere det næste gang :) brugte saften fra en hel lime og puttede i ostemassen og nøj hvor er det lækkert med det friske lille pust som dette giver, ellers ville kagen være ALT for sød til mig med den mængde osemasse :) jeg ejer ikke en springform, så lavede den i et ovnfastfad med bagepapir som var skåret til så det passede i hjørnerne. Den blev super fin alligevel!

  -   2014-12-29 14:04:24
Meget lækker men synes mængden af piskefløde overdøver "cheese"-smagen. Vil prøve med 3 dl næste gang. Og vigtigt at temperere fløde/ostemassen før husblasen kommer i så der ikke kommer klumper.

  -   2014-11-05 11:17:37
Jeg lavede den hos min datter i Sydafrika. Vi brugte en slags fed creme fraice i stedet for mascarpone. Man kunne købe noget pulver, der rørt op med vand stivnede og blev til gele. Det så superflot ud og kagen smagte vidunderligt !

  -   2014-04-25 19:46:27
Lad ostene og fløden stå på bordet ½ time inden du starten. så er den ikke for kold når husblasen kommes i. ;O) Husblas blødes i koldt vand og smeltes i citronsaften i en gryde. Køles til den er fingerlun og kommes i en tynd stråle i osteblandingen.

  -   2014-03-23 07:56:59
Kan man fryse den ned

  -   2014-01-31 16:23:59
Jeg kunne ikke få bunden til at hænge sammen? Hvad gør jeg forkert? Ellers blev den helt fantastisk :)

  -   2014-01-01 22:38:42
Da vi ikke kunne få fat i mascarpone, brugt vi også bare flødeost naturel der og den blev altså super god alligevel :)

  -   2012-08-22 18:01:20
Det er RUNES yndlingsfødselsdagskage!

  -   2012-08-01 16:18:01
Min mor og jeg har lige lavet kagen med fromage frais og Philadelphia og den ser vildt god ud :D nu skal den bare i kølesabet..

  -   2012-02-03 10:18:49
Alle jeg serverer denne cheesecake for, eeeeelsker den. En rigtig amerikansk cheesecake!! Jeg er blevet meget "berømt" i min vennekreds og familie for denne opskrift - så jeg kan kun anbefalde den rigtig varmt! Jeg bruger selv Philadelfia og Fromage Frais 2% - det gør den lidt mindre tung.

  -   2011-08-05 18:18:53
rigtig rigtig god kage. Vi havde glemt at købe mascarpone, så brugte i stedet cremefraice og et ekstra blad husblas. Det havde nok været mere optimalt med mascarponen, men cremen blev alligevel stiv og kagen var fantastisk!

  -   2011-04-14 11:11:25
Det er en fantastisk opskrift jeg har lavet med stor succes flere gange. Nu jordbærrene er begyndt at smage af noget er det lækkert at lægge jordbær på toppen inden geleen kommes på UHM

  -   2010-10-15 15:42:37
Det er verdens bedste cheesecake opskrift!