Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice



          Facebook         Instagram

          Pinterest         Twitter
















Spansk paté med røget skinke

Spansk paté med røget skinke, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:

PålægRet : Pålæg - Pate

Hovedingrediens : Svinekød - Hakket svinekød

Oprindelsesland : Spanien

SpanienIndsendt :





Ingredienser:
500 g.hakket svinekød
2 skiverfranskbrød
2 dl.letmælk
 tsk.salt
1 løg
½ tsk.peber
2 æg
250 g.frisk spinat
1/4 tsk.salt
1/4 tsk.sukker
1-2 rød peberfrugt
½ spsk.olie
1 spsk.mel
150 g.røget skinke i tern
 


Tilbehør:
flutes og salat
Opskrift:

Fjern grove stilke og skyl spinaten. Damp den nogle få minutter. Lad den dryppe af i en sigte.

Afkøl spinaten, hak den groft og krydr den med salt og sukker. Hvis der bruges frossen spinat, skal den tø og trykkes fri for væde, før den dampes og bruges som den friske spinat.

Skær skorpen af brødet. Hæld mælken over og lad det stå i 10 minutter. Skær 3/4 af peberfrugten i tern og svits dem 3-4 minutter i olien. Afkøl.

Rør hakket svinekød med salt. Mos brødet til en ensartet masse og rør det i kødet sammen med hakket løg, peber og æg. Del farsen i 3 portioner og læg den ene portion i en form med bagepapir.

Rør den næste portion med spinat, peberfrugt, mel og skinke og læg den i formen. Læg den sidste portion fars øverst. Fold bagepapiret ind over farsen. Stil formen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 175 grader og bag patéen i ca. 50 minutter, til den er gennemstegt.

Mærk med en kødnål. Kødsaften skal være klar. Servér patéen lun eller kold skåret i skiver. Pynt patéen med 1/4 peberfrugt skåret i tynde strimler.







karakterer:

1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Bedømmelse af denne opskrift:
4.9    (9 stemmer)

Opskriften er vist 19311 gange,
og udskrevet 640 gange.




Kommentar fra:


Kommentar:



(Kommentaren vil først blive synlig når den er læst og godkendt)


Kommentarer

Bjørn  -  2007-07-03 16:59:59
Det er en rigtig god og meget velsmagende paté, som også ser rigtig flot ud med lyst kød, grøn spinat og røde nister af den røde peberfrugt. Det ser smukt ud på fadet. Men patéen får lidt mere bid, hvis der hakkes 125 gr. spegeskinke og 125 gram fersk spæk i farsen. Jeg forede også formen med bacon i stedet for med bagepapir og sparede til gengæld en smule på saltet. Endelig tilførte jeg portionen med spinat en spsk. mere mel for at få den til at hænge kønnere sammen, når patéen skulle skæres i skiver. Og så kom jeg til at spilde 2 - 3 spsk. cognak i farsen. (undskyld!) Min bagetid var lidt længere, ca. 60 - 75 min. inden patéen var gennemstegt. Pateen blev højlydt rost for både smag og udseende.