Svinekam med salat af rødkål og rucola

Svinekam med salat af rødkål og rucola, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

FrokostRet : Frokost - Frokostretter

Hovedingrediens : Svinekød - Svinekam med spæk/svær

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :

Ingredienser:
800 g.svinekam uden ben
 Knap 1spsk groft salt
 Evt. 1-2 laurbærblade
 
 Salat
¼ -½ rødkål
1 spsk.olivenolie
1 dl.balsamico
1–1½ dl.rosiner
1 lille bundt persille
 Salt
 peber
1 bdt.Rucolasalat
 
Opskrift:
Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet. Har slagteren ridset kødet, skal det gås efter. Nogle gange er ridsningen ikke dyb nok - især ikke i siderne. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Stik et par laurbærblade ned mellem sværene eller læg dem under kødet. Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen for at få sværen til at ligge helt vandret. Hæld ½ l vand i bradepanden og sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og lad stegen stå i ca. 1½ time. Vil man væres sikker på at få saftig kød bør man bruge et stegetermometer og følge anvisningen: Når centrumtemperaturen er 55 grader, skal man mærke, om sværen er sprød. Hvis den ikke er sprød, kan man skrue ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk. Hvis sværen er sprød, forsættes stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Tag stegen ud af ovnen og si skyen op i en gryde. Lad stegen hvile utildækket i ca. 20 minutter. Under hviletiden stiger stegens centrumtemperatur til ca. 70 grader.

Salat af rødkål og rucola:
Snit rødkålen i ½ cm tykke strimler. Varm olien i en rummelig gryde og sauter rødkålen i 2 minutter. Tilsæt balsamico og lad det koge ved svag varme. Rør jævnlig i gryden og kog 8-10 minutter. Tilsæt rosinerne og lad det koge yderligere 5 minutter. Smag til med hakket persille, salt og peber. Lad det afkøle og vend den rensede rucola i.

Rugbrød og dijonsennep serveres til.

Tips:

Hvis man ønsker kødet let rosa, tages det ud af ovnen, når centrumtemperaturen er 62 grader.

Beregn ca. 200 g kød pr person.





karakterer:
Opskriften er vist 17050 gange,
og udskrevet 291 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu