Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice


















Parmentier kartofler

Parmentier kartofler, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

Diverse TilbehørRet : Diverse Tilbehør - Kartoffel Tilbehør

Hovedingrediens : Rodfrugter - Kartofler

Ukendt oprindelseslandIndsendt :



Ingredienser:
 Det hvide af 2 pæne porrer
3/4 kg.store melede kartofler
1 litergrønsagsbouillon eller lys bouillon
75. gramsmør
 ca. 2 dl. piskefløde
 (hvidløgs) smørstegte brødterninger
 blade af brøndkarse eller kørvel
 salt
 hvid peber
 


Opskrift:

Gør porrer og kartofler i stand. Skær porrerne i smalle ringe og de skrællede kartofler i mindre stykker. Damp først porrerne bløde - de skal falde sammen - i halvdelen af smørret og kom så kartoflerne i gryden til porrerne og vend godt.

Hæld bouillon over og kog det hele meget mørt. Purer eller blend suppen, rør fløden i og lad suppen koge i nogle minutter, før den smages til med salt og peber.

Rør den resterende klat smør i og server med de smørristede brødterninger og drys af brøndkarse eller kørvel.




karakterer:

1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Bedømmelse af denne opskrift:
5    (1 stemmer)

Opskriften er vist 9838 gange,
og udskrevet 79 gange.


Kommentar fra:


Kommentar:



(Kommentaren vil først blive synlig når den er læst og godkendt)


Kommentarer

Karen Vestergaard  -  2012-10-05 12:53:30
Dette er ikke de originale Parmentier-kartifler. De (ca. 1 kg) skæres ud i små terninger på max 1cm (dette er hvad betegnelsen Parmentier kendetegner). De steges i en pande i en blanding af olie og smør, tilsat 3 knuste fed hvidløg til de tager farve, rystet undervejs. Derpå sættes de i en 180 gr. varm ovn i 10 min. De saltes, inden ovnbagningen. De kan kaldes forskellige ting, alt efter hvilke krydderier, der tilsættes, fx "pommesm à la lyonnaise" med syltede løg og hakket persille. Ophavsmanden til navnet er en fransk apoteker og kemiker, Antoine Parmentier (1737-1813), der undersøgte graden af næring i kartoflen, som man i Frankrig ikke før havde værdsat.