Oksekødssuppe på okseskank med gratinerede urtebrød

Oksekødssuppe på okseskank med gratinerede urtebrød, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

SuppeRet : Suppe - Diverse supper

Hovedingrediens : Oksekød - Okseskank

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1 kg.okseskank
1 spsk.Tomatpure, koncentreret
1 glasrødvin
1 spsk.salt
3-4 kvistetimian
10 peberkorn
10 enebær
1 laurbærblad
1 kaffefilter + lidt bomuldssnor
2 løg
3 gulerødder
0.25 Knoldselleri
 evt. 0.5 dl. tør sherry
1 spsk.maizena
 
Opskrift:
lav nogle snit i fedtkanten af ossobucostykkerne hele vejen rundt. Brun kødet på en tør, varm pande. Varm tomatpuréen i en rummelig gryde og kom det brunede kød heri. Hæld koldt van på så kødet er dækket. sæt gryden over ved svag varme. Når indholdet begynder at koge, skummes fedt og uklarheder fra med en øse. salt tilsættes, og suppen skummes igen. Herefter tilsættes rødvinen.

Lav en krydderipose ved at lægge timian, laurbærblad, peberkorn og enebær i et kaffefilter. Luk filteret med lidt bomuldssnor, og kom posen ned i gryden. Lad suppen koge til kødet er mørt - ca. 1 1/2 time.

Pil løg, skræl gulerod og selleri. Skær alle grøntsager i tern og brun dem i olie i en meget varm, tykbundet gryde. Kom grøntsager i suppen den sidste 1/2 time. Tag så grøntsagerne op med en hulske. Kom dem i en skål og gem dem til senere i opskriften.

Ossobucoen tages også op, og kødet skæres først fra benet, dernæst i små tern, så de kan ligge på en spiseske. Skær evt. sener og fedt fra. Marven i benet kan tages ud med en ske - kom den i skålen til grøntsagerne.

Suppen sies og jævnes evt. med lidt Maizena udrørt i kold sherry eller vand. Suppen smages til med salt og peber. Tilsæt de fint-udskårne kød.

Mos grøntsagerne og marven med et piskeris og smag til med salt og peber. Rist brødet under grillen i ovnen (eller på brødrister) på den ene side. Derefter fordeles grøntsagsmosen på de uristede brødsider og drysses med parmesanost. Urtebrødene gratineres i ovnen til de er lysebrune og serveres til den varme suppe.

Det er min oplevelse, at urteblandingen kan smage meget sødligt, så derfor kan det være en god idé at tilsætte noget bittert eller syrligt som fx reven citronskal, timian, citronsaft. Jeg har også prøvet at lave brødet med mozzarellaost i stedet for parmesanost - det smager også godt.

Tips:

Kog evt. suppen dagen før. Så stivner fedtet, når suppen er kold og det er let at fjerne.





karakterer:
Opskriften er vist 31349 gange,
og udskrevet 730 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-01-11 18:40:17
prøv når du skal koge oksekødssuppe, at bruge en okseculotte, det bliver bare så godt så godt, sammen med gørntsager og mel/kødboller (selvfølgelig hjemmelavet, så kan man altså høre englen synge, spis kødet med sur/sød sovs sideløbende. Alle opskrifter kan findes på disse sider