Solbærsyltetøj - verdens stærkeste, og sukkerfri

Solbærsyltetøj - verdens stærkeste, og sukkerfri, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

SyltningRet : Syltning - Diverse syltning

Hovedingrediens : Bær - Solbær

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er fryseegnet

Indsendt af : Henning

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
800 g.solbær
 Evt.0.5 tsk. HUSK (se tekst)
0 sukker
0 vand
0 konserveringsmiddel
Opskrift:
Hvis du, som jeg, er træt af industriens overdosering af sukker, så er her en syltetøj/marmelade, du vil synes om. Den indeholder ingen tilsat sukker, ingen tilsat vand, ingen konserveringsmidler, men til gengæld 100% bær - derfor "verdens stærkeste".

Man skal på forhånd have tilberedt 2 skoldede glas på ca. 400 ml hver - glas fra marinerede sild/sennepssild osv., er perfekte til formålet. Gør det ved at hælde kogende vand i glassene, og læg så omgående låget på og skru let til - på denne måde desinficeres HELE glasset, inklusive låget.

Solbærrene skal helst komme fra fryseren, og skal tages op dagen i forvejen og hældes i en lille gryde. Nu, hvor de er tøet, står der en lille smule "tøvand" i bunden af gryden, og dette er al den væske, der skal til. Sæt blus på gryden, lyt efter, og skru ned på lavt blus lige så snart du hører det boble i gryden. Låg på, rør en gang imellem, og når du synes det ligner syltetøj, skal det hældes direkte fra gryden ned i glassene, mens syltetøjet stadig er kogende. Skru straks låget stramt på (jeg ved godt, det er VARMT - brug evt. viskestykket).

Du har nu, helt uden brug af konserveringsmiddel eller sukker, fremstillet et produkt, der kan holde sig i månedsvis, hvis det får lov. Og solbærsmagen er mere intens, end du nogensinde har oplevet.

HUSK DOG: Stik kun rene skeer i glasset. Og ikke noget med at tvære syltetøjet ud over ostemaden, og så stikke skeen tilbage i glasset - så er syltetøjet ødelagt efter et par dage pga. bakteriekulturen i osten.
Efter åbning skal glasset opbevares på køl.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en teske er ren eller ej, så kan du putte den i din varme kaffe (min. 80 grader) og røre lidt rundt - nu er den ren nok.

Hvis du vil have marmelade i stedet for syltetøj, så kan der strøs 1/2 teskefuld HUSK i gryden, mens der røres kraftigt rundt.





karakterer:
Opskriften er vist 1979 gange,
og udskrevet 53 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.5    (4 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu