Boller (Ekstra luftige og bløde)

Boller (Ekstra luftige og bløde), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 16 stk.

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Diverse boller

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Henriette

Indsendt :     

Ingredienser:
3 dl.vand
50 g.gær
1 tsk.kardemomme
1 knsp.salt
 
100 g.becel (light)
3 tsk.sukker
1 æg
 
1 kg.hvedemel
 
Opskrift:
Vandet lunes til fingertemperatur og gæren røres ud heri. Det er vigtigt at vandet har den rette temperatur og ikke er for varmt eller koldt. (Tænk også over hvilken temperatur din becel og æg har - Selve dejen skal også gerne blive stuetemperatur når den er æltet færdig).

Kardemomme og salt tilsættes. Der tilsættes mel til dejen er som en tyk kagedej. Derefter tilsættes becel, sukker og æg. (Gær er som menneskeceller og kan blive "mættede" af fedt hvis dette tilsættes inden mel. Dette giver en dårligere hæveevne. Det samme er tilfældet med sukkeret, da der her sker en kemisk reaktion, hvorfor det også først skal tilsættes efter den første omgang mel.

Mht æg har jeg læst flere steder at det også først skal i dér, men kender ikke årsagen.) Det hele røres ud til en lind tyk dej, hvorefter resten af melen tilsættes lidt efter lidt til dejen får den rette konsistens. Dejen skal være blød, smidig og klistret, men ikke hænge i fingrene. Ælt og tilsæt mel i 8 min fær end dejen får den rigtige konsistens.

Er man ikke tålmodig nok til at ælte i 8 min., kan dejen ikke optage samme mængde mel, og dejen risikerer at blive sej i stedet for blød og smidig. Det er derfor vigtigt at ælte længe og tilsætte mel til dejen er mættet. (1 kg. er nok i overkanten, men jeg mener at der er deromkring 800-1000g)

Dejen hæver lunt og tildækket i 45 min - 1 time. (Igen er det vigtigt at lade den hæve længe nok.)


Dejen tages ud af skålen og "krammes" sammen uden at ælte for meget og uden at slå, men den skal falde en del sammen. Dejen deles i 16 boller som rulles "let" til boller mellem hænderne, ikke for hårdt, da det vil svare til at ælte dejen efter hævning. Dog skal bollerne naturligvis formes, blot med en "let" hånd. (Tip: rul ikke bollerne på bordet da dejen nemt hænger i, og der så skal mere mel til for at den ikke gør. Brug hænderne. Den ene fplad, og den formet som en kugle så der kan være en bolle imellem dem.)
Bollerne stilles tæt (ca 1-1½ cm mellemrum, så de hæver lidt sammen når de kommer i ovnen, og derved bliver ekstra bløde i kanterne) på en bageplade og efterhæver lunt under et klæde i 20 min. Imens varmer ovnen til 220 grader C. alm. ovn med et vandbad i bunden af ovnen - (Fad med vand).
Når bollerne har hævet pensles de med vand.
Bages i 12-14 min. i midterste rille i ovnen (12 min er nok i min ovn)til de er lyse gyldne på toppen.
Midterste rille således at bollerne er placeret i midten og ikke nødvendigvis selve bagepladen, da bollerne så måske kommer for højt op.

Hvis man ikke ønsker en hård skald, men dejlig bløde boller, skal de stå tildækket under et vandstænket klæde i ca 5-10 min. efter at de er taget ud af ovnen. Så bliver de helt igennem dejligt bløde.

Men som poienteret igennem hele opsktiften er temperatur, dejens æltning og melmængden, hævetid og særligt vandbadet særligt vigtige faktorer for at bollerne bliver perfekte, og det er virkelig ikke de store færdigheder der skal til. Jeg har lavet dem rigtig mange gange og de er bare super luftigee og bløde hver gang! Holder 3-5 dage i lufttæt skål: eks. tubberware.





karakterer:
Opskriften er vist 32295 gange,
og udskrevet 205 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.8    (13 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2017-09-06 18:40:17
Becel skal smeltes , eller hvad

  -   2012-08-07 15:41:46
Jeg er har lige bagt bollerne prøv evt at pynte dem med lidt glasur og creme et stort hit hjemme hos os :-)

  -   2011-08-04 14:36:28
Glemte at skrive at vandbadet selvfølgelig skal blive i ovnen imens bollerne bages.