Lun chokoladefondant med blødende hjerte

Lun chokoladefondant med blødende hjerte, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

Varm DessertRet : Varm Dessert - Diverse Varme desserter

Hovedingrediens : Diverse produkter - Chokolade

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Ikke fryseegnet

Indsendt af : Lea

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Chokoladefondant:
100 g.god mørk chokolade
100 g.smør
50 g.sukker
40 g.hvedemel
100 g.æggeblomme
50 g.æggehvide
 
 Rosen sorbet:
6 dl.vand
225 g.sukker
0.5 vaniljestang
2 store håndfulde vilde rosa rosenblade
2 spsk.Æggehvider, pasteuriseret
 
Opskrift:
Chokolade fondant:
Chokoladen finthakkes og smeltes med smør og sukker i en skål over vandbad. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt. Melet sigtes ned i chokolade blandingen, rør godt. Tilsæt ægge blommer og hvider og rør godt.
4 stk. muffins forme ca. 6 cm i diameter og ca. 4 cm høje smøres grundigt med neutral olie. Dejen fyldes i de smurte forme. De fyldte forme opbevares tildækket i køleskab indtil de skal bages - bag dem endelig først, lige inden de skal serveres - absolut nybagte og stadig lune.
Bages ved 200 grader i 9 - 11 minutter. Bemærk af fondanternes midte skal være ubagt!!. Afkøles let inden de befries for form og bagepapir.

Rosen sorbet:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Gem den tomme vaniljestang. Kornene mases sammen på bordet med en anelse af sukkeret, således at kornene skilles ad.
Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker og vand koges kort op og tages væk fra varmen. Imens skylles de friske rosenblade i rigeligt koldt vand og disse kommes direkte op i den varme lage. Læg låg på og lad det trække i køleskab til næste dag.
Den kolde rosenlage passeres gennem en sigte. Tilsæt æggehvide. Den sigtede rosenlage drejes i ismaskine. Imens stilles 4 små skåle og én flad beholder i fryseren.
Den nydrejede sorbet fordeles i den kolde, flade beholder og stilles i fryseren indtil anretningen. Har sorbet'en stået længe i fryseren, vil det være nødvendigt at lade den temperere lidt i køleskabet først, indtil den kugles til "æg" ved at dyppe en spiseske i kogende vand og lade den varme ske glide gennem sorbetén. Anvend gerne en iskugler, hvis du synes det er nemmere.
Placer hvert "æg" i de kolde små skåle.

Anretning:
Drys de lune chokolade fondanter med sigtet kakao og placér dem på store flotte tallerkner, placér sorbet skålene ved siden af. Drys med kakao og rosenblade.





karakterer:
Opskriften er vist 39827 gange,
og udskrevet 602 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (20 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2013-12-21 22:29:22
Skal æggerne ikke piskes?

  -   2013-05-09 11:31:42
Virkelig god og lækker - rigtig luksus! Fik masser af ros af gæsterne! Hvis den står på køl i lang tid (mens man spiser med sine gæster) skal den have mere end 9 min og de skal nå lige at afkøle så de ikke går i stykker!

  -   2013-02-14 21:14:40
Smagte fantastisk og var meget nemme at lave. Jeg prikkede lidt i kagerne for at lure hvornår de var færdige. Da jeg med en tandstik, ku mærke de var ved at danne skorpe tog jeg dem ud af ovnen. Og de var himmelske

  -   2013-01-21 18:13:33
Den er rigtig nem og super laekker. Jeg lavede mine om eftermiddagen og satte dem i koeleskabet indtil jeg skulle bage dem om aftenen. Fik meget ros og de var perfekte.

  -   2012-04-06 10:04:06
Skal de normalt ikke køles i et stykke tid, før de bages?

  -   2011-10-23 20:40:23
Kan man godt lave den uden Rosen sorbet?

  -   2011-02-22 17:54:11
Det er da bedøvende lige meget om den er kopieret eller ej... DR's de søde liv har vel ikke eneret på opskriften. Og ja de smager godt... Om opskriften herinde så kommer fra Lea eller Det søde liv, det er da et fedt...

  -   2011-02-11 15:55:16
ej jeg syntes det er lidt dårligt at den bare er kopiret helt præcist ud fra det søde liv! :D men det smager vel stadig godt!

  -   2011-02-02 13:08:08
Denne er en opskrift kopieret fra det søde liv !!!!!!!!!

  -   2010-10-14 19:03:08
det er den samme opskrift, Mette Blomsterberg bruger i dr´s det søde liv (; - de er rigtig gode, skal prøves (-: