Fedtfattig salat høj på protein

Fedtfattig salat høj på protein, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1

SalaterRet : Salater - Salater

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Ikke fryseegnet

Indsendt af : JOC

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
100 g.Linser
60 g.Azukiblanding
60 g.Babyspirer
200 g.Kartoffel
30 g.Bredbladet persille
60 g.Rød peberfrugt
1 spsk.Citronsaft
1 spsk.olie
 salt
 
Opskrift:
Kartoflerne skrælles og skæres herefter i små firkanter og koges til de lige akkurat er møre, hvorefter de hældes over i en si. Skyl dem så straks med koldt vand for at forhindre yderligere tilberedning og kom dem i en stor skål.
Kog linserne som anført på pakken (jeg bruger selv franske grønne linser fra urtekram) ca 15 min. Når de er færdige skylles de med koldt vand i sien og hældes ned til kartoflerne i skålen.
Skær peberfrugten i meget små fine stykker, persillen hakkes fint, azukiblandingen og babyspirerne skylles og alle disse ingredienser hældes op i skålen til kartoflerne og linserne. Tilsæt derefter lidt citronsaft, olie og salt. Olien kan evt. udelades hvis man vil have salaten så fedtfri som muligt.

Tips:

Azukiblanding er en blanding af friske spirende kigærter, friske spirende ærter og friske spirende azukibønner (kan købes i irma og superbest med flere). Det er i øvrigt vigtigt at bruge bredbladet persille da den giver en meget kraftigere god smag til salaten, end alm. kruspersille.





karakterer:
Opskriften er vist 11974 gange,
og udskrevet 109 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.2    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-09-12 17:40:45
Der er da kun kulhydrater svarende til ca. 2/5 og det er i form af stivelse, så der er da et velafbalanceret forhold af næringsstoffer. Desuden er kartofler sundere en hhv. alm. ris og pasta, men der er ikke noget i vejen for at du kan erstatte kartoflerne med rodfrugter som f.eks. gulerødder, jordskokker og pastinakker hvis du ønsker en salat med få kalorier. Men opskriftens målgruppe er altså ikke overvægtige mennesker, men personer der styrketræner, da disse netop har brug for protein + kulhydrat.

  -   2011-01-30 12:52:16
fedtfattig, ok... men virkelig mange kulhydrater. ikke ligefrem en slankesalat!