Hjemmerøgede hvidløgsrejer

Hjemmerøgede hvidløgsrejer, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 pers

Diverse TilbehørRet : Diverse Tilbehør - Diverse Tilbehør

Hovedingrediens : Rejer - Skalrejer

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Er ikke fryseegnet

Indsendt af : Carsten Fonsdal Mikkelsen

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
500 g.kogte skalrejer
1 dl.groft salt
1 spsk.hvidløgspulver
0.2 dl.koldpresset rapsolie
 
 Materialer til røgning:
 Kuglegrill
 Briketter
 Tændvæske
 Røgsmuld (Kan købes i de fleste lystfiskerbutikker)
 Fintmasket net eller en foliebakke
 
Opskrift:
De optøede rejer lægges i en skål. Rapsolie, salt og hvidløgspulver tilsættes og der røres godt rundt. Lad det hele stå og trække i mindst en halv time.

Imens tændes der op i den ene side af kuglegrillen. Anvend briketter med en brændtid på mindst én time.

Rejerne skylles enkeltvis under den kolde hane, og placeres i ét lag i et finmasket trådnet. Alternativt kan anvendes en foliebakke, hvor der skæres riller i bunden, så røgen også kan komme ind nedefra. Når rejerne ligger i bakken drysses en smule hvidløgspulver hen over dem.

Bakken placeres på risten på grillen i modsat side af kullene. Derved opnås en svag varme og det undgås at rejerne bliver stegt under røgningen. Der hældes 1 dl røgsmuld over kullene. Det kan være en fordel at fugte røgsmulden før den hældes på. Det forhindrer at den bryder i brand, og giver også længere røgtid pr. dl. smuld. Læg låg på kuglegrillen. Stil alle luftspjæld på halv. Fyld nyt røgsmuld på efter behov.

Anvendes en foliebakke må rejerne vendes efter 25 minutter. Samlet røgtid er ca. 45 minutter.

Rejerne kan serveres lune eller kolde til flutes eller kold kartoffelsalat. Men de er også fremragende som snack, hvor de med fordel kan serveres sammen med en hvidløgs- eller dilddip.





karakterer:
Opskriften er vist 6842 gange,
og udskrevet 115 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-02-07 17:04:48
Pas på ikke at lade rejerne ligge for længe i saltlagen, og skyl dem grundigt! bagefter. Ellers bliver de nemt for salte