Passionsfrugt-fromage-kage

Passionsfrugt-fromage-kage, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

Kager i formRet : Kager i form - Diverse kager i form

Hovedingrediens : Frugt - Diverse frugt

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Nej!

Indsendt af : Morfred

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Passionsfrugt-fromage:
8 passionsfrugter
2.5 dl.piskefløde
3 æg
5 Husblas, blade
65 g.sukker
 
 Kage:
1 chokoladelagkagebund
 et lille glas jordbærsyltetøj af god kvalitet (mindst 70% frugtindhold)
 
Opskrift:
Udblød husblasen i koldt vand, ca 10 minutter. Del æggene i blommer og hvider.

Skær passionsfrugterne over på midten og skrab al indmaden ud i blenderen. En 300W mini-pimer (stav-blender med hakker) er bedre, da den ikke er kraftig nok til at pulverisere kernerne. Giv dem en hurtig tur i blenderen. Hæld massen over i et dørslag eller en tesi og klem saften ud gennem den. Gentages til der ikke kommer mere saft ud. Kasser resten.

Smelt husblasen ved at tilsætte ca. en spsk. af passionfrugtsaften til den og giv den et minut på trekvart effekt i mikroovnen. tag den ud og rør med en teske. Gentag til husblasen er helt smeltet.

Pisk piskefløden til flødeskum. Pisk æggehviderne stive.

Rør æggebommer, sukker og passionsfrugtsaften sammen. Tilsæt husblasen under kraftig omrøring. Vend massen i flødeskummet med en dejskraber. Vend derefter æggehviderne i. Der må ikke røres for meget i massen nu.

Hvis du kun vil lave fromagen skal du læse videre, men hvis du vil lave kagen, skal du springe ned til punktet 'Kagen:' nu.

Hæld massen i små skåle eller en passende form og sæt den på køl i ca. halvanden time.

Kan evt. serveres med chokoladesauce.


Kagen:
Læg en chokoladelagkagebund i bunden af en springform. Smør den med et tykt lag jordbærsyltetøj. brug en god kvalitet af syltetøj med mindst 70% frugt i.Vend fromagen ud ovenpå syltetøjet og stil så kalorius i køleskabet i halvanden times tid.

Kan evt. pyntes med 40g 70% chokolade smeltet sammen med 15-20g smør i mikroen (ca 30 sek), der hældes ud over kagen, når fromagen ER stivnet. derefter skal kagen så have en halv times tid mere i køleskabet.

Tips:

Varianter:
Klassisk citronfromage. Skift passionsfrugterne ud med saft og revet skal af en stor fuldmoden citron.

Orangefromage:
Skift passionsfrugterne ud med saft og revet skal af en stor fuldmoden navelsappelsin. Brug den dobbelte mængde chokolade og smør til pynten.





karakterer:
Opskriften er vist 15293 gange,
og udskrevet 168 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2010-11-06 10:30:34
Der skal stå 2,5 dl piskefløde

  -   2010-09-02 15:38:36
Det skal være pastauseret æg! Ellers kan du få salmonella

  -   2010-02-08 21:06:05
2 hvad? :)