|
5 | | æg5 æg | 125 | g. | Sukker125 g. Sukker | 125 | g. | hvedemel125 g. hvedemel | 125 | g. | Smeltet smør125 g. Smeltet smør | | | |
| |
Pisk sukker og æg godt sammen. pisk det smeltede smør i, og pisk derefter melet i. Varm ovnen op til ca. 200 g, og smør en bageplade grundigt. Stil pladen oven på ovnen eller lad den være kort tid i ovnen, så den er lun. Kom klatter (ca. en grydeske) på bagepladen, der kan være 4, de flyder meget ud. Dejen skulle helst ligge i et lag på ca. 2 mm.- endelig ikke tyndere eller tykkere. Kom pladen i ovnen i ca. 4-5 min. Hold godt øje med pladen, dejen skal være lysebrun i kanten, og lysest i midten. Det tager lidt før man finder ud af præcis hvor meget farve man skal give dem. de må endelig ikke være for lyse, da de så ikke kan blive stive når de køler af.
Når de ser færdige ud, slår du måsen i en taburet og allierer dig med en ven. Læg et viskestykke på lårbasserne, og lad vennen tage de færdige kræmmerhuse ud af ovnen, et efter et, med en spatel, mens du ruller dem på skødet efterhånden som de kommer ud..
Når du har brændt nallerne og rullet et kræmmerhus, stilles det til afkøling med det samme, i en bred flaskeåbning, eller åbningen i et lille syltemøjsglas. Nu har din ven allerede det næste kræmmerhus klar til rulning, og du kan fortsætte.
Når kræmmerhusene er helt kolde, er de sprøde, og kan ”stables” i hinanden. Gemmes i en tæt dåse. Ved servering kan du fylde en skål eller lignende, med sukker og stille kræmmerhusene oprejst i sukkeret. De spises fyldt med jordbær syltemøj, og bløde flødeskum.
Tips:
Jeg kalder disse kræmmerhuse for "venne-kræmmerhuse" da det kræver 2 mand at lave dem. (hvis man da ikke har 8 arme)
man kan nemt lave variationer af kræmmerhusene, ved at komme lidt revet citronskal, vanille, eller fx. revet ingefær i dejen.
|