Frugtminestrone med Yoghurtis

Frugtminestrone med Yoghurtis, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8 Portioner

Kold DessertRet : Kold Dessert - Diverse kolde desserter

Hovedingrediens : Frugt - Diverse frugt

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : MarianneC

Indsendt :



Ingredienser:
 Sukkerlage:
1 stang vanille
4 dl.vand
350 g.sukker
3 dl.appelsinsaft
1 citron
1 banan
3-4 basilikumblade
 
 Frugt:
1 æble feks grannysmith
2 kiwifrugter
200 g.friske eller henkogte abrikoser
200 g.jordbær
 frisk basilikum
 citronsaft
 
 Yoghurtis:
5 dl.yoghurt naturel
100 g.sukker
1 dl.piskefløde
 
Opskrift:
Sukkerlage: Kom vand og sukker i en gryde med den flækkede vanillestang. Skær den vaskede citron i skiver og kom også dem i. Lad det koge få minutter. Tag gryden af varmen og kom appelsinsaften i. Skræl bananen, skær den i mindre stykker og kom den i sukkerlagen. Blend lagen sammen med basilikum, til lagen er ensartet og jævn. Sæt den til side. (Man kan vælge at jævne sukkerlagen så man får en tykkere konsistens.)

Klargør frugten. Skræl æblet og fjern kernehuset. Skær æblet i små terninger. Dryp æbleterningerne med citronsaft, så de ikke bliver mørke. Skræl kiwifrugten og skær i små terninger. Skær abrikoserne i halve, fjern stenene og tag skindet af. Skær frugtkødet i smalle både. Henkogte abrikoser skal blot skæres i både. Nip blomsten af jordbærrene og skær i halve.

Kom frugten i sukkerlagen sammen med fintsnittet basilikum. Sæt frugtblandingen koldt et par timer før den serveres.

Yoghurtis: Bland alle ingredienserne til yoghurtisen (pisk evt piskefløden til skum først) og kom den i en fryser ½ - 1 time. Pisk igennem og frys isen færdig. Rør jævnligt i den, indtil den er fast. Hvis man har en ismaskine, fryses isen på een gang.

Tips:

Minestrone, der er italiensk (minestra betyder suppe), er en fyldig og tyk suppe med en god blanding af forskellige ingredienser. Minestrone, der skulle stamme fra Lombardiet, består af forskellige grøntsager, bønner, skinke eller saltet kød. Man kommer ofte pasta eller ris i, før suppen serveres med reven ost. Navnet minestrone bruges også i forbindelse med en blanding af frugt i en fyldig (tyk) sukkerlage.


karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift:
5    (8 stemmer)

Opskriften er vist 4714 gange,
og udskrevet 104 gange.
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

molly-7800  -  2012-01-29 19:39:52
man kan vel bare bruge det frugt man har? jeg har ikke henkogte abrikoser

Bodil M  -  2012-01-29 19:38:24
Brugte citronmelisse i stedet for basilikum - lækkert!

Hanne  -  2007-11-16 14:25:43
Ih, hvor var den god. Isen har jeg lavet flere gange siden...