Grov kyllingetærte

Grov kyllingetærte, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Madtærte

Hovedingrediens : Kylling - Kogt/stegt kylling

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
Grov kyllingetærte, billede 4 Grov kyllingetærte, billede 1 Grov kyllingetærte, billede 2 Grov kyllingetærte, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 pk.maizena grov tærtedej
 
450 g.optøet frost hel spinat
 olivenolie
 
300 g.stegte kyllingebryster
 
 Groft revet:
200 g.persillerødder
200 g.gulerødder
100 g.jordskokker
 
 Fint snittet:
200 g.porrer
 
2 tsk.gul thaikarry
0.5 dl.vand
 salt
 peber
 olivenolie
 
2 æg
1 dl.mælk
 
125 g.mozzarellaost (kugle)
 
Opskrift:
Lav tærtedejen efter anvisningerne på pakken og tryk den ud i en tærteform 27 cm. i diameter.

Spinaten presses fri for væde, sauteres kort tid på en pande i lidt olivenolie og lægges over dejen. Kyllingekødet i skiver lægges over.

Damp snittede og hakkede grøntsager i olivenolie med svitset thaikarry ca 10 min tilsat 1/2 dl vand. Når grøntsagerne er næsten møre tilsættes de 2 sammenpiskede æg med 1 dl mælk mens grøntsagerne er varme, smag til med salt og peber.

Grøntsagerne lægges i fadet og skivet mozzarella fordeles over.

Bages i ovn i ca 35 minutter ved 200 grader C. alm. ovn.

Tips:

smager fantastisk og er meget sund og man får alle de grøntsager der skal til på en dag. Serveres med f.ex tomatsalat





karakterer:
Opskriften er vist 157158 gange,
og udskrevet 3704 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.8    (71 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2012-04-23 15:21:36
Super lækkert. Mangler dog lidt salt

  -   2012-03-26 20:37:07
PS. Jeg forstod ikke helt beskrivelsen "Damp snittede og hakkede grøntsager i olivenolie med svitset thaikarry ca 10 min tilsat 1/2 dl vand". Dampe noget i olie? Hva'? Er det bare mig, der ikke forstår det? Så jeg stegte bare grøntsagerne i olie og tilsatte den lille smule vand.

  -   2012-03-26 20:35:32
Lavede selv tærtebunden og den blev desværre ret sej, hvilket lidt ødelagde oplevelsen. Men egentlig smagte tærten fint - dog ikke af voldsomt meget, den kunne godt have haft lidt mere smag. Lidt meget fyld, kunne kun lige være i formen (med lidt top på), men det var egentlig okay.

  -   2012-01-21 19:22:00
Det var min første gang jeg skulle lave tærte - og sikken et lækkert resultat. Jeg havde kun cheddar ost men den smagte skønt alligevel:) Jeg lavede den efter opskriften i forhold til mængder og det hele passede perfekt!. Tak

  -   2011-11-22 23:12:32
Rigtig god tærte som godt kan anbefales :) Som mange andre siger, så er der lidt for meget fyld, men tærten smager fantastisk :) Jeg brugte dog ikke persillerødder og jordskokker, men forårsløg og pastinak :)

  -   2011-10-28 10:42:49
Jeg kan ikke tåle persillerødder. Kan man evt. bruge kartofler i stedet for? Eller rødbeder?

  -   2011-09-29 13:55:36
Super lækkert. Jeg bruger en springform til at bage den i, hvilket passer perfekt med fyldet. Dog skal den have 40-45 minutter for at kompensere for højden af tærten.

  -   2011-02-15 17:54:05
Super lækker og nem at lave. Jeg skar lidt ned på fyldet, fordi andre havde skrevet der var lidt for meget, men det havde jeg ikke behøvet. MUMS!!!

  -   2011-01-04 20:20:52
Uhm... lyder lækker.. skal prøves i morgen...

  -   2010-05-13 23:59:39
Rigtig god og lækker tærte, men prøv at bruge revet mozzarellaost i stedet for kugle, det smager meget bedre.

  -   2010-03-14 15:16:42
Rigtig god tærte. Den skulle dog have lidt ekstra i ovnen for mit vedkommende. Og man behøver ikke lave så meget fyld, hvis man gør, kan man prøve at putte et ekstra æg i..

  -   2009-06-11 12:57:02
Meget god tærte, der var dog lidt for meget fyld, men det var ok. Jeg syntes at man skulle prøve at lave den her sammen med sine venner erller med sin familie.

  -   2007-11-17 10:36:05
meget lækker tærte som hele familien kunne lide. jeg havde dog lidt for meget fyld.