Gastrique

Gastrique, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

SlikRet : Slik - Diverse slik

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     

Ingredienser:
400 g.sukker
5 dl.Meyers æbleeddike el. anden god
 eddike
 
Opskrift:
Smelt sukkeret til gylden karamel på en pande. Hæld eddiken på og lad karamellen smelte. Kog gastriquen igennem til en tyktflydende sirup. Hvis der bruges Meyers kirsebæreddike eller balsamico eller andre eddiker med sødme og et lavere syreindhold, er det kun nødvendigt at bruge 250 g sukker per 5 dl eddike. ********************************************************************* Jeg lærte at lave gastrique i Frankrig. En gastrique - eller gastrik som man ville sige på dansk - er en bitter-sød-syrlig sirup, som især franske kokke bruger til blandt andet at justere deres mørke saucer med. Gastrique fungerer som et korset for saucens aromaer og gør det muligt at lave en fremragende sauce uden fedt. Den giver så at sige fonden/bouillonen og i den sidste ende saucen struktur, for det er sådan, man oplever det, når den flade smag og evt. fedtet i saucen pludselig får modspil. En traditionel dansk brun sauce - et vandigt afkog på døde dyrs knogler og et par grøntsager jævnet med mel - mangler lige præcis gastrikkens fyldegivende smagselementer for at smage godt til julens kød. Du kan også bruge gastrik i en dressing, til at glacere grøntsager, i wokken eller til at pensle et stykke kød med under stegningen. En gastrique kan laves på fem minutter, hældes på et sylteglas og opbevares i evigheder. Også uden for køleskab.





karakterer:
Opskriften er vist 14772 gange,
og udskrevet 191 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-01-31 10:02:45
Jeg har forsøgt nogle gange nu, men jeg oplever at den smager lidt brændt inden den når at koge nok ind. Jeg har brugt en pande, måske jeg skal bruge en gryde istedet. Jeg har brugt rørsukker, er det bedre med hvid sukker?