Til Kraasemaden henhører: Hals, det yderste Led af Vingerne, Hjærte, Lever og Kraase samt Hoved og Fødder. Paa Fødderne skænkes kogende Vand, den gule Hinde flaades af og Kløerne afbrækkes; Hovedet flækkes og renses, Hjærnen og Øjnene tages ud, Tungen skrabes og Næbet hugges af; Kraasen flækkes og rengøres og den hvide Hud skæres af; det hele skylles godt og sættes over Ilden for at koges. Naar Suppen har afskummet, kommes en Suppevisk paa, og Suppen koger en god Time, derefter sies den og koger da med smaat skaarne Rødder, Svedsker og skrællede, ituskaarne Æbler indtil de er møre. Kraasemaden holdes imens varm og spises til Suppen, som tillaves med Eddike og Sukker efter Smag, og herpaa kommes Melboller, kogt i Vand. Man kan ogsaa spise Kraaserne efter Suppen med en eller anden Sauce til. 3 Gaase- eller 4 Andekraaser. Kraaserne sættes over Ilden med 2½ à 3 Potter Vand.
Tips:
Rigtig lækkert som hovedret! i skal prøve det!
karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift: 4.5
(2 stemmer)
Opskriften er vist 9143 gange, og udskrevet 114 gange.
Kommentarer
Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider