Saften af citron og appelsin varmes . Æg og sukker piskes godt (æggesnaps lignende). Saften tilsættes og det hele piskes ved svag varme til cremen er jævn.
Cremen afkøles og vendes i flødeskum.
Frugt: æbler pærer banan skæres i små stykker, vindruer halveres og blandes i tilsidst.
Kan evt. tilsættes hakket chokolade og hakkede nødder.
karakterer:
Bedømmelse af denne opskrift: 3.4
(10 stemmer)
Opskriften er vist 29608 gange, og udskrevet 447 gange.
Kommentarer
Konen - Odden - 2010-10-15 17:58:06 Amerikansk frugtsalat.
Jeg ser, at I har en udmærket opskrift på amerikansk frugtsalat, men de eksakte mål mangler. Jeg har lavet denne lette og skønne salat talrige gange. Den er blevet brugt som dessert, men også som afslutning på frokostbordet i stedet for osteanretning. Ost er fint, men mange gange brænder man inde med dyrebare rester, som naturligvis kan rives og moses sammen med rom eller cognac, men....får man det gjort?
Så hermed ostens afløser:
1 æg
2-3 spsk. sukker
saften af 1/2 citron
saften af 1 appelsin
2 dl. fløde, pisket til skum
Frugt: f.eks.
2 æbler
2 pærer
1 fersken
2 bananer
4 blommer
vindruer og
hakkede nødder
hakket chokolade
Pisk æg og sukker sammen i en skål. Tilsæt saften af citron og appelsin.
Sæt skålen over vandbad og pisk til cremen er jævn. Tag den af vandbadet
og bliv ved med at piske til den er afkølet. Vend flødeskummet i og derefter de småtskårne frugter, nødder og chokolade.
Til redaktionen: Jeg er en gammel kone og ikke så god til at sætte det pænt op på tryk. Det må I selv have fornøjelsen af, hvis I kan bruge mine skriblerier.
Venlig hilsen
Jytte Johansen
Fur
Stine - 2010-02-15 21:53:08 Dette er en meget lækker frugtsalat, specailt hvis man bruger lidt eksotiske frugter som ananas og mango, vindruer osv.
Man skal bare passe på man ikke pisker ægget med sukkeren og appelsin/ citron saften med for højvarme, det har jeg prøvet og det blev til en slags æggemasse.
udover det er det en fantastisk frugtsalat med den lækreste fyldige creme.
Den er Virkelig God!!!
Jane - 0000-00-00 00:00:00 Det ville nok være en god ide at piske ægget med ca. 2 spsk. sukker, undskyld
Vælg den udskrift der passer dig bedst
Den skrabede, som er uden kommentar og uden beregning.
Den HELT skrabede, som er uden kommentar, uden beregning og uden billede.
Meget stor skrift
Den midellange, uden kommentar men med evt. beregning
Den lange, med både evt. beregningen og kommentarer, kan fylde mange sider