Valnøddesnaps

Valnøddesnaps, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portioner

Kolde drikkeRet : Kolde drikke - Kryddersnaps (Hjemmelavet)

Hovedingrediens : Øl / Vin og Spiritus - Snaps

Ukendt oprindelseslandKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :     

Ingredienser:
1 flaskeBrøndum snaps
5–6 store valnødder (grønne valnødder)
 
Opskrift:
Valnødderne skæres ud i kvarte både og tilsættes 1 flaske snaps. Snapsen skal nu trække 4 – 6 måneder, hvorefter valnødderne filtreres fra.

Ventetiden kan bruges til at nyde det farveskift der sker med valnøddesnapsen. Efter et par dage, er snapsen svagt lysegrøn, det grønne forstærkes i en kort periode, hvorefter snapsen bliver grumset gråsort, for til sidst at ende med den smukkeste mørke maghoni farve.

Tips:

Grønne valnødder, er bedst midt i august måned.





karakterer:
Opskriften er vist 42150 gange,
og udskrevet 808 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
2.1    (40 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2019-05-24 12:44:52
Hej. Kan man ikke bruge valnøddekerner uden skal?

  -   2014-07-31 16:49:10
jeg har en valnød snaps fra sept2013jeg har lige filtreret den og den er stadig sort .hvad kan jeg gøre jeg har tyndet den til 1dl valdnøde og 6dl.klar Brøndum

  -   2011-07-04 07:50:55
Læg mærke til, at valnødderne i år er længere fremme end normalt, så jeg lavede min snaps igår den 3. juli, og valnødderne var mege flotte indeni. Held og lykke. Jette

  -   2010-10-24 14:16:42
Min valnøddesnaps bliver en anelse grumset, hvilket giver et uskønt indtryk, når man serverer. Hvordan filtrerer man? Det er mit indtryk, at kaffefiltre ødelægger smagen. Jeg har i øvrigt haft held med at stikke en stilk malurt ned til valnødden. Den blev næsten som en kælen damelikør ...

  -   2009-07-31 09:09:29
Jeg er førstegangs brygger og jeg må sige at farveskiftet er fantastisk, den har stået nu i 3 dage og jeg glæder mig meget til den er drikke klar. Tusind tak for opskriften.

  -   2008-11-06 19:32:00
hvis nødderne når at blive modne så er det vigtigt at de der tynde "vægge" i nødden fjernes da den er besk og ikke god i snapsen. Valnødde bjesk kan ikke trække FOR længe, det bliver bare bedre jo mere tålmodighed man har. Efter 6 år skulle man have noget af det fineste, dog har jeg ikke haft held til at opbevare mit så længe

  -   2008-11-05 22:42:18
husk at man altid kan udskifte snapsen med en vodka. det bliver det ringere af.....gælder i øvrigt alle krydderurtesnapse....

  -   2008-10-02 19:43:27
kan man også bruge skallerne, når man nu er kommet ind i sep og skallen er hård, eller skal man kun tage kernerne? mvh Bente

  -   2008-08-30 12:25:46
Nogen gode tips til beholdere at blande i? Blander i bare i en alm. flaske m. skruelåg eller hur?

  -   2008-07-03 15:37:55
Jo, Birthe, det blev rigtig , rigtig godt. Og det gør bestemt ikke noget at man venter med at drikke den. Men det er godt svært. Som første gangs brygger, kan det ikke blive bedre.

  -   2008-06-23 16:34:50
Med hensyn til "smutteren", så ville jeg da bare prøve, det skal nok blive godt.

  -   2007-12-19 10:48:56
Jeg havde glemt det med valnødder. De har trukket i 14 måneder. Hvad siger andres erfaringer med den slags "smuttere"??

  -   2007-09-21 10:11:48
det smager pidse godt

  -   2007-08-01 19:53:10
Jeg brugte en stor flaske vinsprit/snaps 75 cl.

  -   2007-07-20 09:32:24
Jeg takker mange gange for opskriften og tipset om hvornår valnødder skal plukkes. Vi har det flotteste store valnøddetræ, og ville nu prøve opskriften.