Sigtebrød med surdej

Sigtebrød med surdej, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Diverse brød

Hovedingrediens : Mel - Sigtemel

Ukendt oprindelseslandKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :     

Ingredienser:
 Surdej:
5 g.gær
2 dl.skummetmælk
3 dl.sigtemel
 
 Dej:
300 g.sigtemel
1 dl.vand (eller skummetmælk)
2 tsk.salt
1 tsk.stødt fennikel
 
Opskrift:
Surdej :
Gæren smuldres og udrøres med skummetmælken, der er lunet til 35 grader. De 3 dl. sigtemel tilsættes, og dejen slås med en ske, til den er blank og sej. Stil surdejen et ikke for lunt sted i ca. 24 timer. Almindelig køkkentemperatur er udmærket, men en varm sommerdag vil det være nødvendigt at finde en lidt koldere plads. Sørg for at dejen får stuetemperatur, inden der arbejdes videre med den.

Dej :
Vandet/skummetmælken lunes til 35 grader og de øvrige ingredienser, herunder surdejen, tilsættes. Dejen æltes omhyggeligt, til den er blank og smidig. Dæk den med et fugtigt klæde og stil den til hævning et lunt sted i ca. 3 timer.

Dejen deles i to portioner, der udgør henholdsvis 1/3 og 2/3 af hele portionen. Den store dejklump formes til en kugle og sættes på en smurt bageplade. Den anden formes også til en kugle, der sættes på toppen af den første dejklump. Der pensles med lidt æggehvide, så dejen hænger sammen.

Lad brødet efterhæve i ca. 30 minutter inden det pensles med sammenpisket æg og bages ved 250 grader i ca. 30 minutter.





karakterer:
Opskriften er vist 16874 gange,
og udskrevet 298 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2014-01-06 14:53:54
Det lyder da mærkeligt. Hvordan får man de to kugler til at balancere oven på hinanden, og hvad skal det gøre godt for? Det bliver da også nogle sjøjse skiver at skære af det brød. Det lyder nærmest som en joke.