Kartoffelkurve med Waldorfsalat

Kartoffelkurve med Waldorfsalat, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 10

Diverse TilbehørRet : Diverse Tilbehør - Kartoffel Tilbehør

Hovedingrediens : Rodfrugter - Kartofler

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
1-1.5 kg.skrællede kartofler
 
 fedt til friturestegning
 
 Waldorfsalat:
100-125 g.mayonnaise
5 dl.piskefløde
 lidtsukker
 lidtsalt
 hvid peber
5 belle de boskoop æbler 4-5 stilke bladselleri
250 g.vindruer
 lidtcitronsaft
 valnøddekerner
 evt.klementiner
 
Opskrift:
Kartoflerne skæres i papirtynde skiver på et rivejern. Lad dem afdryppe og tør kartoflerne.
Kartoflerne må endelig ikke skylles da stivelsen er nødvendig for faconen under stegningen.

Læg dem i et forvarmet fugleredejern. Steg kurvene ad to gange, første gang i 3-4 minutter, anden gang uden metalsier i 1-2 minutter til de er gyldne.

Afdryppes og sættes på et fedtsugende underlag.

Waldorfsalat:
Fløden piskes til skum og blandes med mayonnaisen, som smages til med salt, hvid peber, sukker og citronsaft. Heri kommes revne æbler (gerne med skræl hvis den er pæn), noget af væden skal presses ud før de kommes i dressingen, da salaten ellers bliver for tynd. Desuden tilsættes fintsnittet bladselleri, halve udstenede druer, knuste valnøddekærner (gem nogle til pynt).

Kartoffelkurvene fyldes med Waldorfsalaten

Tips:

Har du ikke et fugleredejern kan man også anvende to små metalsier der akkurat passer ind i hinanden.

Hedder nids d'oiseau på fransk.





karakterer:
Opskriften er vist 25558 gange,
og udskrevet 661 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-04-06 17:34:15
Hejsa til skribenten af denne opskrift på "fuglereder". Mon der skulle findes nogle tips til, hvordan jeg koger disse "reder " ? Savner tips til, hvad jeg skal gøre for, at kartoffelskiverne ikke hænger fast i oversien - hvordan jeg slår dem ud til 2. gangs kogning - om der er en speciel olie, som er bedst egnet ? Indtil videre har jeg forsøgt mig 5-6 gange, og resultatet var bestemt ikke imponerende.. Der mangler lige som også salt, skal de ikke drysses med en smule salt inden de koges i olien ? Pt. har jeg lovet at lave disse fuglereder til mit barnebarns konfirmation, Som barn, hvor det blev serveret til vildt med waldorfsalat, husker jeg en helt anderledes oplevelse end den jeg kan præstere.. Det fugleredejern jeg har købt til lejligheden, er der ca. 10 mm. mellem inderste og yderste si.. Skal dette hulrum fyldes ud eller, eller som jeg har hørt, kun være et tyndt lag.. Jeg har prøvet begge dele, men- måske er jeg bare håbeløs til at løse denne opgave. Håber på hurtigt svar. Mvh. C. Agerholm.