Forårsruller med chili-/peanutsauce

Forårsruller med chili-/peanutsauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Forårsruller

Hovedingrediens : Nødder - Peanuts

Oprindelsesland : Kina

KinaIndsendt :      Red :

Ingredienser:
100 g.champignon (mørke)
1 bdt.forårsløg
1 gulerod
2 tsk.olie
0.25 spidskål (evt. kinakål)
1 ds.bambusskud
100 g.friske bønnespirer
 salt
 friskkværnet peber
0.5 pakkefilodej (fås i fryseboksen i supermarkedet)
15 g.smør
 
 sojasauce
2 spsk.balsamicoeddike
2 spsk.honning
4 spsk.vand
1 chilifrugt (rød)
35 g.peanuts
1 hjertesalat (eller anden grøn salat)
 friske mynteblade
 
 Tilbehør:
 Evt.ris
 
Opskrift:
Snit svampe, forårsløg, gulerod og spidskål fint. Svits svampene på en tør pande. Tag svampene af panden. Svits forårsløg og gulerod i olie. Tilsæt spidskål og lad fyldet svitse til kålen er faldet sammen. Hak bambusskuddene i mindre stykker. Vend svampe, bambusskud og bønnespirer i fyldet og krydr med salt og friskkværnet peber. Afkøl fyldet og pres evt. væde fra.

Optø filodejen, rul arkene ud og skær bunken i kvarte. Benyt to ark dej pr. rulle. Smelt smørret og smør et tyndt lag mellem hvert lag filodej. Læg en spsk fyld på hver, dryp let med soja og rul dem sammen (buk enderne ind først). Pensl overfladen med smør og læg forårsrullen på en plade med bagepapir. Gentag til alt er brugt.

Bag forårsrullerne i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne og sprøde.

Pisk balsamico eddike med honning og vand. Rens chilien for kerner og hak den fint. Hak nødderne fint. Kom chili og nødder i saucen.

Til hver anretning serveres skyllede salatblade og mynteblade samt sauce i en lille skål. Rul et salatblad og 1-2 mynteblade om den lune forårsrulle og dyp den i saucen. Spis den med fingrene. Server evt. med ris.





karakterer:
Opskriften er vist 31925 gange,
og udskrevet 886 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2007-08-10 14:32:49
godt set, Sherlock

  -   2005-01-01 01:01:01
der er ikke angivet f.eks. kg ved forårsløg.... :)