Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice


















Vegansk lasagne

Vegansk lasagne, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

HovedretterRet : Hovedretter - Lasagne

Hovedingrediens : Pasta - Lasange

Ukendt oprindelseslandIndsendt :



Ingredienser:
100 g.tekstureret sojaprotein
3 løg
 olie
1 ds.flåede tomater
2 gulerødder
2 fedhvidløg
2 laurbærblade
1.5 tsk.merian
1.5 tsk.rosmarin
1 æble
1 bouillonterning (vegetabilsk)
1-2 spsk.tamari (sojasovs)
1 ds.kokosmælk (ca. 300 ml)
 hvedemel
 muskatnød
 salt
 peber
 lasagneplader, 1 pakke
 


Opskrift:

Sæt sojaproteinet i blød. Tekstureret sojaprotein kan fås i helsekostbutikker i forskellige varianter. Det skal her gøre det ud for hakket oksekød!

Løgene hakkes og svitses i lidt olie. Skivede/hakkede gulerødder tilsættes sammen med flåede tomater, hvidløg, laurbærblade, merian og rosmarin. Æblet renses og hakkes groft (det giver lidt kraft og syrlig smag) og tilsættes sammen med bouillonterning og tamari. Der kan tilsættes mere bouillon, hvis du vil have en kraftigere smag, og du kan evt. også tilsætte tomatpuré. Til sidst tilsættes sojaproteinet. Det hele simrer lidt, og der tilsættes vand og salt efter behov.

Bechamelsaucen laves af kokosmælk, hvilket giver lasagnen en unik der-narrede-jeg-dig smag. Normalt anbefales det at bruge sojamælk o.lign., men kokosmælk er bare bedre! Kokosmælken varmes op, og der jævnes med mel, indtil den har den rette cremede konsistens. Tilsæt revet muskatnød, salt og peber efter smag. Hvis der er for lidt sauce, kan der spædes op med en god sojamælk.

I et ildfast fad lægges først sauce, så plader, så bechamel, så sauce osv. osv. Øverst plader og ovenpå godt med bechamel. I ovnen 45 minutter ved 200º.




karakterer:

1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)
Bedømmelse af denne opskrift:
4    (22 stemmer)

Opskriften er vist 32599 gange,
og udskrevet 574 gange.


Kommentar fra:


Kommentar:



(Kommentaren vil først blive synlig når den er læst og godkendt)


Kommentarer

  -  2012-03-23 13:24:03
Prøv med skiveskårede auberginer i stedet for lasagneplader. Det virker fantastisk


Christel  -  2010-11-25 09:24:03
Der er desværre æg i Quorns produkter - men opskriften her er god med det der i helsekostbutikker også hedder Seitan, som gerne er i glas..


Tinka  -  2010-11-07 19:21:24
Qourn svampefars er kun vegetarisk, ikke vegansk. Derudover plejer producenter at reklamere tydeligt, hvis der er æg i tørret pasta. Urtekrams lasagneplader er uden.


  -  2010-04-24 07:36:03
Økologiske lasagne plader er kun mel og vand. Kan også fås i fuldkornsversion. Har været heldig at købe en pakke for 10 kr :-)


Pernille  -  2010-02-24 11:51:52
Selv kongen af oste/vin/pølse bord indrømmede at den var ok, og jeg fandt den rigtig lækker... Vi brugte Quorn svampe fars, det fungerede fint!


Mette  -  2009-10-08 12:07:43
Der er yderst sjældent æg i tørret pasta, men ellers er det jo heller ikke sværere end at tjekke varedeklarationen - hvilket man jo alligevel gør som veganer, eller bare bevidst forbruger, så man ikke får "uventede gæster" i sin mad! :)


  -  2008-09-17 16:30:01
Super lækker, er dog ikke så vild med rosmarin og merian, men det man man jo altid erstatte med lidt oregano.. -Og den er dejlig nem at lave med kokosmælk!


  -  2008-06-09 02:27:53
Er der ikke æg i lasagneplader?


  -  2008-04-16 01:16:33
Har lige tjekket de lasagneplader jeg købte i netto og de er uden æg...


Annemette R.Hansen  -  2008-04-15 20:16:17
Portionen passer til 2 voksne


Annemette R.Hansen  -  2008-04-15 20:10:39
Totalt god lasagne,både vores ene teenager som er inkarneret kødspiser var vild med den, samt vores kræsne 4 årige,og sidst men ikke mindst 2 voksne "nyveganere" Egner sig til gæstemad.Tak :-)


Maja  -  0000-00-00 00:00:00
Man kan sagtens få lasagneplader uden æg... Brug evt. Mince (Halsans Kök) ell. Nutana burgere som i stedet for sojaprotein - det er nemt og smager fantastisk...


  -  0000-00-00 00:00:00
den er da ikke veganisk, der er æg i lasagneplader