Gorgonzola

Kategori:  Oste

Oprindelse:  Byen Gorgonzola er i dag en kedelig forstad til Milano, men den berømte ost betyder, at byen er med på næsten alle kort over Italien.

Beskrivelse:

En blød og fed skimmelost produceret af komælk og kalve-osteløbe.

Diameteren er mellem 23 og 30 centimeter, højden mellem 16 og 20 centimeter. En hel ost vejer mellem seks og tretten kilo.

Gorgonzola produceres i provinserne Novara, Vercelli og Cuneo og kommunen Monferrato i Piemonte regionen >> samt i provinserne Bergamo, Brescia, Como Cremona, Milano og Pavia i regionen Lombardiet >>.

Men det er absolut Gorgonzolaen fra Novara, der er mest kendt.

Efter tre-fire ugers lagring bliver osten gennemboret med kobber- eller stålpinde, for at sikre ventilation og en ensartet udvikling af muggen.

"Naturlig" eller "sød" Zola Gorgonzola findes i flere udgaver i supermarkedet kølediske og delikatesseafdelinger.

"Naurale" er den faste og stærke udgave, der minder om vores Danablu, mens "dolce" er den bløde Gorgonzola - den bedste er efter min mening den, hvor muggen tenderer til det grønlige og ikke de blå nuancer.

Gorgonzola ... klik på billedet for at komme tilbage